Luk

Luk
Luk

Luk

L 22 Forslag til lov om ændring af adoptionslov.

Af: Arne Bjerregaard (KrF)
Samling: 1974-75 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til retsudvalget.

Lovforslaget tilsigtede at muliggøre, at et barn, der er anbragt under børne- og ungdomsforsorgen kan bortadopteres uden forældrenes samtykke, såfremt disse har forsømt barnet ved uden grund ikke at have besøgt det i fire måneder. Endvidere foresloges det, at samtykke til adoption som hovedregel ikke kan modtages før 3 måneder efter barnets fødsel, men at adoption normalt bør være tilendebragt senest 5 måneder efter barnets fødsel. Endelig foresloges forbud mod vederlag fra nogen af siderne i forbindelse med adoption.

Ved 1. behandlingen udtrykte de fleste ordførere store betænkeligheder ved de foreslåede tidsfrister samt ved forbuddet mod vederlag.

På grund af udskrivning af valg til folketinget nåede retsudvalget ikke at færdigbehandle forslaget.
Partiernes ordførere
Eva Gredal (S), Kirsten Sparre Andersen (V), Lone Dybkjær (RV), Gerda Møller (KF), Poul Boeg (CD), Ebba Strange (SF), Inge Krogh (KrF), Lars Ove Grønborg (DR), Kaj Hansen (DKP) og Birgit Busk (U)