Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Ved lovforslaget foresloges loven om særlig indkomstskat ophævet med virkning for særlig indkomst, der var erhvervet efter udløbet af indkomståret 1973.

Vedrørende motiveringen for lovforslaget siges i de ledsagende bemærkninger bl. a.:

„Den særlige indkomstskat virker som en bremseklods på omsætningen af landets faste ejendomme og andre kapitalgoder. Udbuddet hæmmes og forsinkes. Priserne stiger med, hvad de nuværende ejere med eller uden føje forestiller sig at skulle udrede i kapitalvindingsskat. Virkningen heraf er, at mange erhvervsvirksomheder m. v. forbliver hos indehavere, der ikke længere magter at følge tidens udvikling. I andre tilfælde hæmmes unge driftige erhvervsfolk i deres udvikling, således at de ikke ved salg af hidtidig virksomhed kan fortsætte i en mere hensigtsmæssig, fordi de tappes for deres kapital ved at skulle udrede kapitalvindingsskat. Opretholdelse af den særlige indkomstskat rammer derfor erhvervene på deres livsnerve. Heraf flyder igen øget arbejdsløshed, stigning i landets valutatab og svigtende grundlag for udbygning af folkepensionslovgivningen og andre sociale foranstaltninger."

Ved lovforslagets 1. behandling erklærede finansministeren, at han ikke kunne gå ind for lovforslaget. Han henviste derimod til det af ham selv fremsatte lovforslag om ændring af loven om den særlige indkomstskat (se A. II. nr. 2), som han fandt bedre egnet til uden provenutab at løse de væsentligste af de med loven forbundne problemer.

Lovforslaget vandt ikke megen tilslutning hos de øvrige partiers ordførere. Kun Birgit Busk (U) kunne uden reservationer tilslutte sig det.

Skatte- og afgiftsudvalget, hvortil lovforslaget henvistes, afgav ikke betænkning herover inden samlingens slutning.