Luk

Luk
Luk

Luk

L 42 Forslag til lov om ophævelse af lov om mægling i arbejdsstridigheder.

Af: Freddy Madsen (DKP)
Samling: 1974-75 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

Lovforslaget havde følgende ordlyd:

„Lov om mægling i arbejdsstridigheder, jfr. lovbekendtgørelse nr. 559 af 21. december 1971, ophæves."

Om baggrunden for lovforslagets fremsættelse hedder det i de ledsagende bemærkninger:

„Vi foreslår, at loven ophæves, da vi mener, at det bør overlades til arbejdsmarkedets parter selv at fastsætte de nærmere regler for mægling, konflikt og afstemning om det opnåede resultat."

Ved 1. behandling, hvor lovforslaget blev behandlet sammen med forslag til lov om ændring af lov om mægling i arbejdsstridigheder (begrænsning af adgangen til at udsætte arbejdsstandsninger, ændring af afstemningsreglerne og ophævelse af sammenkædningsbestemmelserne m. v. (af Aage Frandsen m. fl.) (se nærmest foranstående sag), fik forslagsstillerne alene støtte af Flygaard (DR).

Arbejdsmarkedsudvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget inden udskrivningen af nyvalg til folketinget.
Partiernes ordførere
Erling Dinesen (S), Leif Glensgård (FP), Erik Hansen (RV), Adam Møller (KF), Aage Frandsen (SF) og Freddy Madsen (DKP)