Luk

Luk
Luk

Luk

L 52 Forslag til lov om ophævelse af lov om arbejdsretten.

Af: Freddy Madsen (DKP), Kaj Hansen (DKP), Villy Fuglsang (DKP), Knud Jespersen (DKP), Ib Nørlund (DKP) og Hanne Reintoft (DKP)
Samling: 1974-75 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

Lovforslaget havde følgende ordlyd:

„Lov nr. 317 af 13. juni 1973 om arbejdsretten ophæves."

Om baggrunden for forslagets fremsættelse hedder det i de ledsagende bemærkninger:

„På baggrund af arbejdsrettens dom over arbejderne på Svendborg Skibsværft for at strejke og utallige andre klassedomme foreslås denne særdomstol ophævet. Den er i øvrigt i strid med grundlovens § 61, hvori bl. a. står: „Særdomstole med dømmende myndighed kan ikke nedsættes.""

Ved 1. behandling blev lovforslaget afvist såvel af arbejdsministeren som af de fleste af de øvrige partiers ordførere. Aage Frandsen (SF) havde dog sympati for de synspunkter, der lå bag, men kunne ikke tilslutte sig forslaget i den udformning, hvori det forelå. Derimod kunne Mølgaard (DR) tilslutte sig forslaget, om end han tog forbehold over for særdomstolsbetragtningen i de ledsagende bemærkninger.

Arbejdsmarkedsudvalget afgav ikke betænkning over forslaget inden udskrivningen af nyvalg til folketinget.
Partiernes ordførere
Erling Dinesen (S), Svend Bay (FP), Erik Hansen (RV), Adam Møller (KF), Aage Frandsen (SF), Willy Bracher (KrF) og Villy Fuglsang (DKP)