Luk

Luk
Luk

Luk

L 61 Forslag til lov om ændring af lov angående tilvejebringelse af befordringsmidler til brug for krigsmagten og ved beskyttelsen af civilbefolkningen mod følgerne af luftangreb.

Samling: 1974-75 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Ved lovforslaget foreslås bestemmelserne om udskrivning af heste og arbejdsvogne samt om nedsættelse af vurderingskommissioner og udnævnelse af synsmænd i lov angående tilvejebringelse af befordringsmidler til brug for krigsmagten og ved beskyttelsen af civilbefolkningen mod følgerne af luftangreb ophævet.

Om baggrunden for lovforslagets fremsættelse hedder det i de ledsagende bemærkninger, at heste og arbejdsvogne ikke har været udskrevet siden 1945 og næppe vil blive det mere, hvortil det i fremsættelsestalen føjes, at de foreslåede ændringer vil medføre, at kommuner, politimestre og forsvarsministeren ikke fremtidig behøver at udnævne i alt ca. 900 vurderingskommissionsmedlemmer og synsmænd.

Ved 1. behandling fik lovforslaget en velvillig modtagelse af såvel forsvarsministeren som de øvrige partiers ordførere. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist direkte til 2. behandling.

Ved 2. behandling vedtoges nogle af forsvarsministeren stillede ændringsforslag af redaktionel karakter uden afstemning.

På grund af udskrivningen af nyvalg til folketinget den 5. december nåede lovforslaget ikke til 3. behandling.
Partiernes ordførere
Søren Jensen (S), Hans Jørgen Holten (FP), Kaj V. Andersen (V), Niels Henrik Gydemark (RV), H. C. Toft (KF), Jes Schmidt (CD), Morten Lange (SF), Willy Bracher (KrF), Poul Westergaard (DR), Villy Fuglsang (DKP) og Birgit Busk (U)