Luk

Luk
Luk

Luk

B 38 Forslag til folketingsbeslutning om begrænsning af importen importenaf større personbiler.

Af: Erik Sigsgaard (VS) og Steen Folke (VS)
Samling: 1974-75 (2. samling)
Status: 2. behandlet/Forkastet
Efter 1. behandling henvist til erhvervsudvalget.

Forslaget havde følgende ordlyd:

„Folketinget opfordrer regeringen til at stille lovforslag med det sigte at standse import her til landet af biler til privatbefordring med et gennemsnitligt benzinforbrug, der overstiger 9 liter pr. 100 km (DIN-norm)."

Af bemærkninger til forslaget fremgik, at forslagsstillerne regnede med, at dets gennemførelse ville medføre en væsentlig reduktion af importværdien af biler, betydelige besparelser i benzinforbruget på kortere og længere sigt, en forøgelse af beskatningsgrundlaget samt en række andre samfundsmæssige besparelser.

Ved forslagets 1. behandling fandt handelsministeren, at en lovgivning efter forslaget næppe ville give de påståede besparelser. Lovgivningen ville stride mod internationale aftaler og ville formentlig give betydelige administrative problemer.

Ordførerne for SF og DKP var enige med forslagsstillerne i forslagets sigte, men fandt, at dette bedre kunne opnås ved at give begunstigelser for køb af personbiler til salgspriser under 50.000 eller 60.000 kr.

Af erhvervsudvalgets betænlming fremgår imidlertid, at forslagsstillerne ikke ønskede, at udvalget viderebehandlede sagen, hvilket de skriftligt havde meddelt udvalget.

Ved forslagets 2. (sidste) behandling blev forslaget forkastet med 142 stemmer mod 4 (VS). 5 medlemmer (DKP) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.
Partiernes ordførere
Karl Johan Mortensen (S), Lennart Larsson (V), Knud Nauerby (FP), Sigurd Ømann (SF), Ingomar Petersen (RV), Oluf von Lowzow (KF), Inger Stilling Pedersen (KrF) og Knud Jespersen (DKP)