Efter 1. behandling henvist til kommunaludvalget.

Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

„Folketinget opfordrer indenrigsministeren til at fremsætte lovforslag, der åbner mulighed for, at kommunale anliggender kan underkastes en vejledende folkeafstemning i kommunen på begæring af et mindretal af kommunalbestyrelsesmedlemmer og/eller et mindretal af de vælgere, der er optaget på valglisten i vedkommende kommune."

Om baggrunden for forslaget hed det i de ledsagende bemærkninger:

„Ved gennemførelsen af kommunalreformen er antallet af kommuner reduceret fra omkring 1300 til 275 og antallet af amtskommuner omtrent halveret til det nuværende antal på 14. Herved er utvivlsomt opnået en række administrative fordele, men samtidig er der opstået den væsentlige ulempe, at borgerne ikke i samme omfang som tidligere har kontakt med kommunalpolitikerne. Der er herved alvorlig risiko for, at der i kommunalbestyrelser og amtsråd træffes beslutninger, der ikke afspejler borgernes ønsker.

Fra de senere år kan fremhæves en række eksempler på, at kommunalbestyrelser har arbejdet med — og i nogle tilfælde gennemført — projekter, der muligvis ville være blevet nedstemt, hvis der havde været afholdt lokale afstemninger.

Rådhusbyggerier, opførelse af kommunale svømmehaller og sportshaller, oprettelse af nye kommunale institutioner og serviceordninger, anvendelsen af kommunalt ejede grundarealer og bygninger er eksempler på sådanne spørgsmål, der med rimelighed kan forelægges en kommunes borgere til vejledende folkeafstemning. Herved opnår kommunalbestyrelserne et bedre beslutningsgrundlag, og borgerne opnår en bedre mulighed for at være med til at bestemme, hvad deres penge skal bruges til.

Forslaget tilsigter ikke at flytte den besluttende myndighed. Den bør fortsat være hos de kommunale styrende organer. Derimod tilsigtes en ordning, hvorunder et mindretal af de vælgere, der er optaget på valglisten i vedkommende kommune, kan begære et kommunalt anliggende undergivet vejledende folkeafstemning. Begæringen skal eventuelt være støttet af f. eks. ét eller flere kommunalbestyrelses- eller amtsrådsmedlemmer for at nyde fremme.

Efter forslagsstillernes opfattelse vil gennemførelsen af forslaget betyde en væsentlig styrkelse af det nærdemokrati, som vel alle ønsker, men som — især efter kommunalreformen — er særdeles vanskeligt at praktisere."

Ved 1. behandling kunne indenrigsministeren erklære sig enig i den målsætning, der lå bag ved forslaget, hvorimod han ikke følte sig overbevist om, at den foreslåede løsning på tilfredsstillende vis ville føre frem til det ønskede mål. Spørgsmålet var næppe så problemløst, som den almindelige debat syntes at antyde. Ministeren henviste derfor til det af medlemmer af socialdemokratiet i foråret 1974 fremsatte forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en kommission til at gennemgå den kommunale styrelseslov med henblik på forbedringer, særlig omkring offentlighed, styring og borgernes deltagelse heri (se Folketingsårbog 1973-74, side 505). Dette forslag var imidlertid ikke blevet færdigbehandlet i folketingsåret 1973-74, 2. samling, og med henblik på, at eventuelle lovændringer skulle kunne træde i kraft i forbindelse med næste kommunevalg i 1978, havde den nuværende regering nu besluttet at nedsætte en snæver arbejdsgruppe af sagkyndige, der bl. a. ville få til opgave at redegøre for foranstaltninger, som kan være egnede til at delagtiggøre borgerne i kommunens styrelse. Også de øvrige partiers ordførere var i overvejende grad positive for så vidt angik det principielle sigte i forslaget, men havde betænkeligheder ved forslagets udformning. Adskillige ordførere ville afvente og så med interesse på resultatet af arbejdet i den af ministeren omtalte arbejdsgruppe.

Kommunaludvalget afgav ikke betænkning over forslaget til folketingsbeslutning inden folketingsårets udløb.