Luk

Luk
Luk

Luk

B 5 Forslag til folketingsbeslutning om statslån til forbedring af beboelsesejendomme.

Samling: 1974-75 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til boligudvalget.

I forslaget til folketingsbeslutning opfordres boligrninisteren til at fremsætte forslag til lov om statslån til forbedring af beboelsesejendomme efter følgende retningslinjer:

1. Statslån kan inden for et samlet beløb på 750 mill. kr. ydes til ejere af ejerboliger og til ejere og lejere i udlejningsejendomme.

2. Statslån ydes til forbedring af bestående boliger, herunder til modernisering, isolering, opretning o.lign., for så vidt arbejdet gennemføres i perioden indtil april 1976. Lånene andrager mindst 5.000 kr. og højst 25.000 kr. pr. bolig.

3. Lånene forrentes med 7% pet. p. a. og har en løbetid på 5-10 år.

Om baggrunden for forslaget anføres bl. a. følgende i de ledsagende bemærkninger:

„Det må anses for mindre sandsynligt, at det i 1975 vil lykkes at få igangsat et nybyggeri på 40.000 boligenheder som forudsat i boligforliget. For at modvirke arbejdsløsheden i byggefagene og for at fremme en ønskelig forbedring af den bestående boligmasse foreslås, at der stilles betydelige beløb til rådighed i form af billige statslån.

Det er en forudsætning, at arbejdet udføres i 1975 og begyndelsen af 1976."

Forslaget blev fremsat som led i det radikale venstres erhvervs- og beskæftigelsesfremmende politik til bekæmpelse af den økonomiske krise.

Forslaget blev ved 1. behandling velvilligt modtaget af såvel boligministeren som de enkelte partiers ordførere med undtagelse af ordføreren for fremskridtspartiet. Boligministeren udtalte, at da regeringen var enig i sigtet med forslaget, var man også indstillet på at komme med et lovforslag om at stille statslige midler til rådighed til isolering og forbedring af den eksisterende boligmasse.

Boligudvalget afgav ikke betænkning over forslaget.
Partiernes ordførere
Knud Damgaard (S), Knud Enggaard (V), Steffen Kjærulff-Schmidt (FP), Henning Philipsen (SF), Erik Haunstrup Clemmensen (KF), Arne Bjerregaard (KrF), Christian Arnfast (CD), Kaj Hansen (DKP) og Preben Wilhjelm (VS)