Efter 1. behandling henvist til forsvarsudvalget.
Folketingsbeslutningen har følgende ordlyd:
„Folketinget bemyndiger forsvarsministeren til at træffe aftale om anskaffelse af 58 fly, heraf option på 10 fly, til det danske flyvevåben til erstatning for fly, der skal udskiftes i årene omkring 1980."
I den skriftlige fremsættelse er redegjort for den baggrund, købet har i forsvarsforliget af 1973 og i den omstændighed, at Belgien, Holland og Norge også står over for udskiftning af jagerfly i 1980erne.
Der er således bl. a. anført følgende:
„Det har derfor været naturligt, at de fire lande i fællesskab har undersøgt muligheder for en samlet løsning af dette problem. Fordelene ved en fælles anskaffelse af et så vigtigt våbensystem som jagerflyene er jo evidente. Foruden de økonomiske fordele ved en større produktion af den valgte flytype kommer væsentlige fordele ved et samarbejde om vedligeholdelse, forsyninger, træning og forøgede operative samvirkemuligheder.
For alle lande i NATO er der et stærkt voksende behov for, at NATOs våbenudrustning standardiseres for at få mere ud af forsvarsbevillingerne og samtidig forøge alliancens samlede forsvarsevne.
En anskaffelse af det samme fremtidige jagerfly i Danmark og i de nævnte 3 andre NATO-lande vil være et betydningsfuldt skridt i retning af en forstærket standardisering af NATOs flyvevåben.
_ Ud fra disse motiver har eksperter fra de fire lande i godt et års tid i fællesskab foretaget en meget grundig undersøgelse af tre flytyper, som lå inden for den klasse, som de fire lande økonomisk og teknisk var interesseret i.
Som bekendt har disse undersøgelser drejet sig om det svenske Viggen fly, det franske Mirage fly og det amerikanske F-16 fly.
Eksperternes undersøgelser har omfattet flyenes tekniske og operationelle egenskaber samt de økonomiske aspekter ved deres anskaffelse og drift.
Undersøgelserne viser, at ethvert af de tre fly kan anvendes som erstatningsfly for de fire landes forældede fly, men det amerikanske fly er i så godt som alle henseender vurderet højest, og det er det billigste i anskaffelse og drift.
Forsvarskommandoen har erklæret sig enig i denne vurdering og har indstillet, at det amerikanske fly vælges som udskiftningsfly for de jagerfly, flyvevåbnet skal udskifte i 1980erne.
Under forudsætning af en betaling over 8 år, begyndende i 1977-78, vil det ved køb af det amerikanske fly være muligt at gennemføre anskaffelsen inden for en budgetramme svarende til den i det sidste forligsår påregnede bevilling til materielanskaffelser.
En anskaffelse af et af de 2 andre fly vil kræve en yderligere årlig belastning af investeringsrammen. Herved vil der kunne blive tale om en sådan uacceptabel „strækning" af andre materielanskaffelser, at forsvaret — som følge af den indtrådte „ophobning" — vil stå med et betragteligt materielbehov, der ikke vil kunne dækkes ind inden for perioden indtil 1985.
Principielt er der — som jeg tidligere har sagt — alene tale om en anskaffelse af forsvarsmateriel til erstatning for allerede ved forsvarsforliget normeret materiel og ikke nogen form for oprustning, som man i nogle kredse ynder at sige.
På den anden side må det erkendes, at en materielanskaffelse som den, der her forelægges folketinget, vil binde en betragtelig del af forsvarets investeringsmidler i ca. 8 år efter forligsperiodens udløb.
Hertil kommer, at medens der for hærens og søværnets vedkommende i sin tid blev redegjort over fer folketinget for udskiftning af kampvogne og skibe i og efter forligsperioden, så fremgår det ikke af de til folketingsudvalget givne oplysninger, om og hvornår flyvevåbnets kampfly tænkes udskiftet med andre typer.
På denne baggrund har regeringen ment, at det var rigtigst at forelægge denne anskaffelse af materiel til forsvaret for folketinget.
I bemærkningerne til forslaget til folketingsbeslutningen er der gjort rede for forsvarskommandoens bedømmelse af ekspertkomiteens materiale.
Hele dette materiale har løbende været behandlet i et ministerielt kontaktudvalg, hvor finans-, udenrigs- og handelsministeriet samt statsministeriet og forsvarsministeriet har været repræsenteret.
I bemærkningerne er der også redegjort for de oplysninger og vurderinger, der af handelsministeriet gives om de muligheder, et flykøb vil skabe for dansk industri gennem medproduktion og anden kompensation.
Det siger sig selv, at denne side af sagen har spillet en meget stor rolle i undersøgelserne og vurderingerne.
En helt afgørende forudsætning for dansk deltagelse er imidlertid, at der er fuld enighed mellem alle fire lande om at gennemføre en anskaffelse i fællesskab.
Mellem de fire europæiske køberlandes forsvarsministre er der enighed om, at hvad angår operationelle egenskaber og anskaffelsespris har det amerikanske fly ubestridelige fordele fremfor de to andre fly.
Ud fra en vurdering af samtlige foreliggende oplysninger er det regeringens opfattelse, at det amerikanske fly F-16 bør vælges som erstatningsfly.
De fire landes anskaffelse af 348 fly er planlagt foretaget således, at landene indledningsvis forpligter sig til at aftage 308 fly samt sikrer sig en option på 42 fly, der gælder indtil den 31. maj 1978. Såfremt optionen gøres gældende inden nævnte dato, kan de 42 fly erhverves for samme pris som de allerede bestilte fly. Hvis optionen ikke anvendes, skal der indledes forhandlinger med de amerikanske leverandører om, hvorvidt en prisforhøjelse for de bestilte fly bliver påkrævet.
For Danmarks vedkommende vil der blive tale om straks at bestille 48 fly og tage option på 10 fly.
Denne ordning vil ikke medføre nogen ændring i kompensationstilbuddets princip om forholdsmæssig kompensation.
Fordelingen af medproduktion og det fremtidige samarbejde mellem køberlandene vil først kunne afklares endeligt ved nærmere forhandling mellem disse.
Under forhandlinger mellem de fire lande og de amerikanske myndigheder er der aftalt en betalingsordning, der ikke vil medføre danske betalinger på flyene før 1. april 1977".
Ved 1. behandling udspandt der sig en langvarig debat, som det falder uden for denne fremstilling at referere.
I udvalgets betænkning indstillede et flertal (socialdemokratiets, venstres, fremskridtspartiets, kristeligt folkepartis og centrumdemokraternes medlemmer af udvalget) forslaget til vedtagelse med et klargørende ændringsforslag, stillet af forsvarsministeren. Det fremgik af betænkningen og forhandlingen ved 2. behandling, at fremskridtspartiets folketingsgruppe var delt med hensyn til spørgsmålet om forslagets gennemførelse.
Et mindretal (socialistisk folkepartis og Danmarks kommunistiske partis medlemmer af udvalget) anførte i betænkningen følgende: „mindretallet modsætter sig købet af krigsflyene. Indkøbet foregår ikke efter en realistisk undersøgelse af Danmarks sikkerhedspolitiske stilling, men derimod efter et internationalt pres forårsaget af den vesteuropæiske og amerikanske industrielle krise — med våbenindustrien som den mest ramte sektor efter Vietnamkrigens afslutning. Derudover udtaler mindretallet sin misbilligelse af den hovedkulds behandling, som købet har været udsat for."
Et andet mindretal (det radikale venstres medlem af udvalget) udtalte i betænkningen følgende: „mindretallet indstiller forslaget til forkastelse. Det er mindretallets opfattelse, at en beslutning om anskaffelse af 58 jagerfly til et beløb på 2.400 mill. kr. ikke bør ske, uden at der gennem en forudgående bred sikkerhedspolitik og økonomisk undersøgelse er skabt klarhed over, hvilken forsvarsordning flyene skal indpasses i efter 1980.
Mindretallet udtrykker tillige sin stærke misbilligelse af, at regeringen så stærkt har ladet sig binde til „Euro-gruppens" standardiserings- og fællesindkøbsbestræbelser, at den derved er blevet forhindret i selvstændigt at forhandle om det seneste tilbud fra Saab-Scania. Et tilbud, der synes at indebære betydelige fordele fremfor det amerikanske tilbud. Mindretallet ønsker særligt at fremhæve, at de svenske kompensationstilbud hovedsagelig har civil industriel karakter. Hvorimod det amerikanske tilbud efter mindretallets opfattelse indebærer uheldig dansk integration i international våbenproduktion. Dertil kommer, at det svenske tilbud synes at give plads for de efter mindretallets opfattelse helt uomgængelige sikkerhedspolitiske og økonomiske vurderinger.
Mindretallet ønsker til slut at anføre, at flertallets beslutning om flykøb på det nuværende alt for spinkle grundlag er ensbetydende med brud på den hidtil fulgte praksis i forbinddelse med større beslutninger vedrørende forsvaret."
Efter at der ved 2. (sidste) behandling påny var ført en omfattende debat, blev forslaget til folketingsbeslutning vedtaget ved navneopråb med 114 stemmer mod 48; 17 medlemmer var fraværende. (F. sp. 6223).