Efter 1. behandling henvist til miljøudvalget.
Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling. Lovforslaget, der blev behandlet sammen med forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod forurening af havet med andet end olie (se nærmest følgende sag), er udarbejdet med henblik på dansk ratifikation af konventionen om beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet (Østersøkonventionen), der blev underskrevet i Helsingfors den 22. marts 1974.
Baggrunden for konventionen er, at der internationalt har været en stadig stigende erkendelse af nødvendigheden af at begrænse forureningen af havene.
Konventionen, der omfatter Østersøen, Den botniske Bugt, Den finske Bugt, Sundet, Bælterne samt Kattegat indtil breddeparallellen gennem Skagen (57° 44' 08" N), har til formål at begrænse landbaseret havforurening (forurening fra land), havforurening, der stammer fra normal drift af skibe, samt havforurening, der er en følge af dumpning fra skibe og luftfartøjer.
a) Parterne forpligter sig til at modvirke, at DDT og PCB tilføres Østersøen, jfr. konventionens artikel 5 og bilag 1.
For DDTs vedkommende må dette krav anses for at være opfyldt for Danmarks vedkommende, da brugen heraf allerede er reguleret i henhold til lov nr. 118 af 3. maj 1961 med senere ændringer om midler til bekæmpelse af plantesygdomme m. m., jfr. § 20, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 289 af 25. september 1961, i henhold til hvilken giftnævnet stærkt har begrænset anvendelsen af DDT, således at stoffet kun må anvendes indendørs i midler til bekæmpelse af insekter og til beskyttelse af unge nåletræer samt i midler til bekæmpelse af myrer.
Med hensyn til pligten til at modvirke, at PCB udledes i havet i Østersøområdet, er regler om begrænsning af anvendelsen af PCB for tiden ved at blive udarbejdet i miljøministeriet med hjemmel i § 7 i lov nr. 372 af 13. juni 1973 om miljøbeskyttelse. Reglerne vil komme til at indeholde et generelt forbud mod anvendelsen af PCB undtagen til brug i lukkede systemer, såsom i isolerende væsker i transformatorer eller kondensatorer.
b) Konventionen pålægger i medfør af artikel 6 landene pligt til i øvrigt at kontrollere og formindske den landbaserede forurening af havet i Østersøområdet. Denne forpligtelse er allerede opfyldt ved miljøbeskyttelsesloven, der trådte i kraft den ]. oktober 1974, jfr. navnlig dennes § 17, stk. 1, hvorefter stoffer, der kan forurene vandet, ikke må tilføres vandløb, søer eller havet.
Udledningen af væsentlige mængder af de i konventionens bilag II nævnte stoffer må ifølge konventionen kun ske efter forudgående tilladelse. Dette krav er endvidere opfyldt ved § 18, jfr. § 17, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven, hvorefter enhver udledning af spildevand i havet kræver forudgående tilladelse fra amtsrådet eller kommunalbestyrelsen.
c) Med henblik på forebyggelse af forurening af Østersøen med olie, skadelige flydende stoffer, kloakspildevand og affald, der stammer fra normal drift af skibe, skal de kontraherende stater, ifølge konventionens artikel 7, træffe foranstaltninger til opfyldelse af de i konventionens bilag IV anførte regler. Blandt andet skal der etableres modtageanlæg i havnene.
Da der i dag dag kun findes regler om olieforurening, jfr. lovbekendtgørelse nr. 124 af 7. april 1967 med senere ændringer om foranstaltninger mod forurening af havet med olie (olieforureningsloven), har det været nødvendigt at udarbejde dette lovforslag med henblik på opfyldelse af Østersøkonventionens bestemmelser om forurening fra skibe, jfr. nærmere nedenfor under punkt 4.
Det er en forudsætning for nærværende lovforslag, at direktoratet for statens skibstilsyn kan godkende skibstekniske konstruktioner, der bar betydning for havmiljøet. Der er derfor af handelsministeren, samtidig med fremsættelsen af dette lovforslag, fremsat forslag til ændring af lov om tilsyn med skibe.
d) Konventionen indeholder i artikel 9 et totalt forbud mod dumpning i hele Østersøområdet. De nationale myndigheder kan dog tillade dumpning af optaget havbundsmateriale (klapning), såfremt materialet ikke indeholder væsentlige mængder og koncentrationer af de stoffer, som er angivet i konventionens bilag I og II. Med henblik på opfyldelse af denne del af konventionen vil det være nødvendigt at ændre lov nr. 290 af 7. juni 1972 om foranstaltninger mod forurening af havet med andet end olie (dumpningsloven). Forslag herom, samt visse andre ændringer som følge af denne lovs ikrafttræden for Færøerne, er fremsat samtidig med dette forslag.
e) Når konventionen er blevet ratificeret af alle de underskrivende lande, vil der blive nedsat en kommission med repræsentanter fra de respektive lande. Det er kommissionens opgave at overvåge gennemførelsen af konventionen, at fremme yderligere forholdsregler til beskyttelse af havet i Østersøområdet, i samarbejde med de nationale myndigheder at modtage og videregive relevante videnskabelige og statistiske oplysninger samt at fremme videnskabelig og teknologisk forskning. Kommissionen skal mødes mindst 1 gang årligt.
f) I henhold til konventionen forpligter de kontraherende stater sig til at bekæmpe spild a.f olie og andre farlige stoffer på havet. Dette indebærer, at kyststaterne skal råde over passende udstyr, skibe og mandskab, der skal kunne anvendes til bekæmpelse af havforurening i såvel kystfarvande som på det åbne hav inden for den del af Østersøen, som det enkelte land efter aftale med de kontraherende parter påtager sig at overvåge.
For så vidt angår bekæmpelse af olieforurening af havet, er der for Danmarks vedkommende dels etableret en beredskabsordning til bekæmpelse af omfattende olieforurening ved tallkskibsulykker, hvori indgår statslige og ikke-statslige myndigheder og institutioner, dels etableret et statsligt beredskab til bekæmpelse af olieforurening primært i kystnære farvande. Beredskabet er fortsat under udbygning bl. a. med henblik på at kunne indsættes også ved større olieforurening uden for de kystnære farvande.
For så vidt angår bekæmpelse af forurening af havet som følge af udtømning af andre skadelige stoffer end olie, er der i forslaget til finanslov for finansåret 1975-76 ansøgt om midler til påbegyndelse af etableringen af et statsligt beredskab.
g) I øvrigt indeholder konventionen regler om national kontrol med dens overholdelse, pligt til forskning med henblik på bekæmpelse af forurening af havet i Østersøområdet, udveksling af oplysninger om og koordinering af bekæmpelse af havforurening samt regler om samarbejde med hensyn til konventionens overholdelse. Dette kan gennemføres administrativt.
h) Konventionen træder i kraft 2 måneder efter, at samtlige kontraherende stater har deponeret deres ratifikationsdokument. Opsigelse kan ske efter 5 års deltagelse i konventionen. Om den i øvrigt successive ikrafttræden henvises til bemærkningerne til de enkelte kapitler.
Forslaget til lov om beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet har til formål i overensstemmelse med Østersøkonventionen at forebygge og bekæmpe forurening af havmiljøet, der stammer fra normal drift af skibe og platforme.
I lovforslaget er der optaget skærpede bestemmelser om forurening af havet med olie samt — som en nyskabelse — regler om udtømning af skadelige flydende stoffer, kloakspildevand og dagrenovation. For samtlige bestemmelser gælder, at disse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 20 om etablering af modtageanlæg i havnene.
De væsentligt skærpede bestemmelser om udtømning af olie i forslagets kapitel 2 indebærer en geografisk indskrænkning af den i dag gældende lov om foranstaltninger mod forurening af havet med olie (olieforureningsloven) for så vidt angår Østersøområdet. Som eksempel på, hvor strenge de nye bestemmelser er, kan nævnes, at udtømning af olieholdigt ballastvand i medfør af lovforslaget normalt kun kan finde sted, såfremt udtømningen sker gennem et særligt godkendt kontrolanlæg og det kan godtgøres, at udløbets olieindhold uden fortynding ikke overstiger 15/1.000.000. Under forudsætning af, at konventionen ratificeres af samtlige Østersølande, vil kapitlet i overensstemmelse med konventionen blive sat i kraft den 1. januar 1977.
Som en nyskabelse er det i lovens kapitel 3 fastsat, at udtømning af skadelige flydende samt andre flydende stoffer alene kan ske på særlige betingelser. Kapitlet er udformet som en bemyndigelsesbestemmelse og åbner mulighed for, at ministeren i overensstemmelse med konventionen kan fastsætte nærmere regler. Kapitlet vil først blive sat i kraft, når der er blevet opnået enighed herom mellem konventionslandene.
Bestemmelserne i kapitel 4 om kloakspildevand er endvidere en nyskabelse. Udtømning af kloakspildevand i havet kan kun finde sted, såfremt forskellige betingelser er opfyldt. Idet der i øvrigt kan henvises til loven, kan det oplyses, at afgørende i så henseende er afstanden fra land, behandlingsgraden, ud- tømningshastigheden og skibets fart. I overensstemmelse med konventionen forventes dette afsnit sat i kraft for forskellige kategorier af skibe med start den 1. januar 1977 for så vidt angår nye passagerskibe.
Endelig kan nævnes de nye bestemmelser om dagrenovation i forslagets kapitel 5. Under forudsætning af, at konventionen tiltrædes af samtlige Østersølande, vil dette kapitel allerede blive sat i kraft den 1. januar 1976.
Lovforslaget fik en velvillig modtagelse i folketinget, idet dog nogle af ordførerne udtrykte betænkelighed ved forslagets mulige udgiftsskabende konsekvenser.
Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget med 134 stemmer mod 23 (FP).