Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Loven medfører, at den gifte kvinde selv beskattes af løbende udbetalinger og rateudbetalinger fra pensionsorclninger og livsforsikringer samt indekskontrakter. Efter de gældende regler er sådanne udbetalinger kun særskilt indkomst, hvis en nuværende eller tidligere arbejdsgiver har bidraget til ordningen. Også hustruens indtægt ved underholdsbidrag o. lign. og ved legat og gave foreslås gjort til særskilt indkomst.

Omvendt skal hustruens præmie og indskud til pensionsordninger og livsforsikringer og til indekskontrakter fradrages i hustruens særskilte indkomst. Også her er det efter de gældende regler en betingelse, at en arbejdsgiver yder eller har ydet bidrag til ordningen. Hustruen skal endvidere selv have fradrag for udgifter til kapitalforsikring, sygeforsikring og andre udgifter, der er omfattet af 3.000 kr.'s fradraget. Ægtefællerne kan dog tilsammen højst fradrage 3.000 kr. Endelig skal hustruen selv have fradrag for udgifter til udredelse af underholdsbidrag og lignende ydelser.

Overstiger fradraget den gifte kvindes særskilte indkomst, overføres underskuddet til fradrag i mandens indkomst. For de ægtefæller, hvor hustruen ikke har nogen særskilt indkomst, er det foreslået, at hendes mand skal foretage fradraget i sin indkomst, således at hustruen som hidtil kan nøjes med at indsende 0-erklæring.

Loven har virkning fra og med indkomståret 1976.

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget med 126 stemmer (S, V, FP, RV, SF, DKP, VS) mod 19 (KF, KrF og Anders Andersen) medens 1 medlem (CD) tilkendegav hverken at stemme for eller imod.