Efter 1. behandling henvist til landbrugs- og fiskeriudvalget.

De ved loven gennemførte ændringer i den hidtil gældende lov samler sig især om følgende:

For det første bringes de hidtil gældende regler om støtte til opførelse af nye arbejderboliger til ophør.

For det andet er der foretaget en række ændringer, der tager sigte på at udvide og lempe adgangen til at frigøre de eksisterende arbejderboliger fra de i loven omhandlede rådighedsindskrænkninger bl. a. med hensyn til ombygning, tilbygning og andre foranstaltninger. Herom kan anføres følgende:

For boliger oprettet i henhold til de før 1. april 1971 gældende regler (det vil sige med statslån) skal ejeren indfri de indestående statslån, godtgøre statens rentetab samt betale et beløb, der i det væsentlige svarer til den økonomiske fordel ved ejendommens frigørelse. For de relativt få boliger oprettet efter 1971-lovens regler skal ejeren tilbagebetale de ydede boligdrifts- lån samt et beløb til dækning af statens rentetab og omkostningerne ved boligens oprettelse.

Ejerne vil herved få fri rådighed over deres ejendomme, medens staten opnår visse økonomiske fordele.

For at fremme afviklingen af boliger oprettet med statslån efter reglerne før 1. april 1971 gives der samtidig for disse ejendomme regler om, at der — hvor ejerens indkomst- og formueforhold begrunder det — skal kunne ydes lån til hel eller delvis betaling af de beløb, der skal udredes i forbindelse med ejendommens frigørelse.

Om frigørelsesafgiftens størrelse oplystes såvel i bemærkningerne til lovforslaget som i et bilag til udvalgets betænkning, at det er hensigten indtil videre at fastsætte disse beløb som følger:

a. For boliger i særligt efterspurgte, rekreative områder: 40.000 kr.

b. For boliger i bymæssige områder: 25.000 kr.

c. For boliger i landdistrikter: 15.000 kr.

d. For boliger, for hvilke der kun er 5 år eller derunder til, at de kan frigøres efter bestemmelserne i lovens § 19, stk. 3, og § 23, skal der dog som regel ikke kunne kræves indbetaling af større beløb end 5.000 kr.

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget med 127 stemmer imod 6 (DKP og VS). Ingen undlod at stemme.