Luk

Luk
Luk

Luk

L 76 Forslag til lov om ændring af ligningsloven.

Samling: 1974-75 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Ved lovforslaget, der var en genfremsættelse af et af centrum-demokraterne i folketingsårets 1. samling fremsat forslag (se nærværende årbog 1. samliag, A. II. nr. 79), foresloges i ligningslovens § 15 F indsat som nyt stykke efter stk. 1 følgende bestemmelse:

„Såfremt en ejer af en ejendom, der tjener til bolig for ejeren, og som indeholder én eller to selvstændige lejligheder, kan dokumentere, at han efter den 1. november 1974 har afholdt vedligeholdelsesudgifter til ejendommen, der overstiger 2.000 kr. inden for et kalenderår, skal han, uanset reglen i stk. 1, være berettiget til at fratrække de dokumenterede udgifter, dog højst 10.000 kr."

Ved lovforslagets 1. behandling udtalte ministeren for skatter og afgifter, at forslaget var behæftet med så store ulemper, at han ikke kunne anbefale det til vedtagelse. Forslaget fik i øvrigt kun en vis støtte fra ordførerne for det konservative folkeparti og kristeligt folkeparti.

Skatte- og afgiftsudvalget, hvortil lovforslaget henvistes efter 1. behandling, afgav ikke betænkning over forslaget inden folketingsårets afslutning.
Partiernes ordførere
Ove Hansen (S), Peter Brixtofte (V), Kirsten Jacobsen (FP), Per Gudme (RV), Sigurd Ømann (SF), Ib Stetter (KF), Arne Bjerregaard (KrF), Christian Arnfast (CD), Kaj Hansen (DKP) og Preben Wilhjelm (VS)