Efter 1. behandling henvist til forsvarsudvalget.

Forslaget havde følgende ordlyd:

„Folketinget opfordrer regeringen til at gennemføre en egentlig aflønningsordning for alle indkaldte værnepligtige."

I bemærkningerne til forslaget anførtes bl. a. følgende:

„Ved forsvarsforliget af 1973 blev rammerne for fordeling af forsvarets menige personel lagt således, at ca. 50 pet. skulle være kontraktansatte og ca. 50 pet. værnepligtige.

Der er siden i folketingets forsvarsudvalg truffet beslutning om, at det i videst muligt omfang skal tilstræbes, at de værnepligtige melder sig frivilligt.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at princippet om frivillig værnepligt er værdifuldt, og at dette vil styrkes, når der indføres en egentlig aflønningsordning for de indkaldte værnepligtige. Også retfærdighedshensyn taler efter forslagsstillernes opfattelse for forslagets gennemførelse, idet der selv med fuld aflønning vil være værnepligtige, som tvangsudskrives. Det er forslagsstillernes opfattelse, at en egentlig aflønningsordning må omfatte alle indkaldte værnepligtige i forsvaret, civilforsvaret og ved civil tjeneste."

Ved 1. behandling udtalte forsvarsministeren, at der var nedsat en arbejdsgruppe om aflønningsspørgsmålet, hvis arbejde forventedes afsluttet i februar, hvorefter sagen ville blive videre behandlet i regeringen, folketingets forsvarsudvalg og finansudvalget. Den efterfølgende debat blev i høj grad præget af denne oplysning og viste herudover, at ordførerne i aldeles overvejende grad var positivt indstillet over for soldaterløn.

Forslaget kom ikke til 2. (sidste) behandling, hvorved bemærkes, at regeringen i overensstemmelse med det anførte og med tilslutning af finansudvalget administrativt gennemførte en forbedret aflønningsordning for forsvarets og civilforsvarets værnepligtige, ligesom der ved lov om ændring af lov om værnepligtiges anvendelse til civilt arbejde, se A.I. nr. 64, for denne gruppe blev foretaget en nedsættelse af værnepligtstiden med 1 måned, fra 11 til 12 måneder.