Luk

Luk
Luk

Luk

L 124 Lov om ændring af lov om pressens brug.

(Berigtigelse m.v.).

Samling: 1975-76
Status: Stadfæstet
Lov nr. 330 af 10-06-1976
Efter 1. behandling henvist til retsudvalget.

Ved loven udvides adgangen til at kræve berigtigelse, således at berigtigelse efter den pågældendes død kan kræves af nærmeste pårørende. Endvidere pålægges det den ansvarshavende redaktør, som ikke vil optage en berigtigelse, at give meddelelse om, at afslaget kan indbringes for berigtigelsesnævnet, og der skabes adgang til at klage over ufyldestgørende berigtigelser og at pålægge bøder for ufyldestgørende berigtigelser.

Lovforslaget var en genfremsættelse (se folketingsårbog 1974-75, side 583), men blev under udvalgsbehandlingen ændret væsentligt.

Ved 3. behandling blev forslaget vedtaget med 157 stemmer mod 3; 1 medlem stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Ejler Koch (S), Gustav Holmberg (V), Kjeld Wamberg (FP), Aase Olesen (RV), Ebba Strange (SF), Hagen Hagensen (KF), Villy Fuglsang (DKP), Christian Arnfast (CD) og Preben Wilhjelm (VS)