Efter 1. behandling henvist til retsudvalget.

Ved loven, der træder i kraft den 1. november 1976, nedsættes myndighedsalderen fra 20 til 18 år.

Lovforslaget blev fremsat og behandlet sammen med forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser med 20 års aldersgrænser m. v. (Se nærmeste følgende sag).

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at nedsættelsen af myndighedsalderen til 18 år er i overensstemmelse med Europarådets resolution fra 1972, og at myndighedsalderen hermed vil være den samme som i flertallet af de vesteuropæiske lande.

Retsudvalgets betænkning over lovforslagene indeholdt følgende indstillinger:

„Et flertal (socialdemokratiets, det radikale venstres og socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget samt Birgitte Oxdam (V), Tange (FP) og Voigt (FP) indstiller lovforslagene til vedtagelse med det af justitsministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal inden for flertallet (det radikale venstres medlem af udvalget) understreger, at hans parti i sit program kræver, at der gives valgret til alle borgere over 18 år, og at myndighedsalderen bør sammenfalde dermed. Det er derfor efter mindretallets opfattelse utilfredsstillende, at regeringen, der vel i princippet deler den opfattelse, som også er det radikale venstres, ikke samtidig har fremsat forslag til ændring af valgsrets- og myndighedsalderen, således at 18 års grænsen på én gang kunne vedtages på begge områder.

Det radikale venstre har siden lovforslagets 1. behandling den 19. marts 1976 opfordret regeringen til også at fremsætte forslag til ny valglov, men desværre forgæves. Partiet finder det ikke rigtigt selv at fremsætte et nyt lovforslag på dette sene tidspunkt af folketingssamlingen, men vil gerne ved denne betænknings afgivelse tilkendegive, at forslaget om 18 års valgretsalder vil blive fremsat af det radikale venstre straks ved begyndelsen af folketingssamlingen 1976-77.

Selv om det er utilfredsstillende, at spørgsmålet om valgrets- og myndighedsalder ikke kan blive afgjort på én gang, således at vi risikerer på ny at skulle gennemleve en periode, hvor der er forskellig grænse på disse to områder, vil det radikale venstre dog ikke nu, hvor spørgsmålet om myndighedsalderen foreligger til afgørelse, demonstrere sin utilfredshed med den fremgangsmåde, som regeringen har valgt, ved at gå imod en myndighedsalder, der stemmer med partiets program.

Et andet mindretal inden for flertallet (socialistisk folkepartis medlem af udvalget) mener ligesom det radikale mindretal, at der bør være sammenfald mellem myndighedsalder og valgretsalderen og kan derfor tilslutte sig beklagelsen af, at justitsministeren ikke i forbindelse med nærværende forslag har fremsat forslag til nedsættelse af valgretsalderen.

Et tredje mindretal inden for flertallet (Tange (FP) og Voigt (FP)) finder det urimeligt, at voksne unge, hvoraf mange selv tjener til livets ophold, har stiftet hjem og har fået børn, skal betragtes som umyndige, der skal have værgens tilladelse til at indgå daglige retshandler af nogen betydning.

Nævnte mindretal finder det uforståeligt, at samfundet i dag anser 18-årige unge mænd for at være så udviklede, at de er i stand til at indgå i landets forvarsstyrke, men ikke så udviklede, at de kan købe en knallert på afbetaling.

Et mindretal (Elsebeth Kock-Petersen (V), Mette Madsen (V), Nathalie Lind (V), Wamberg (FP) og Poul H. Møller (KrF)) indstiller lovforslagene til forkastelse ved 3. behandling.

Et mindretal inden for mindretallet (EIsebeth Kock-Petersen (V), Mette Madsen (V) og Nathalie Lind (V)) finder, at der ikke kan fremføres store principielle betragtninger over spørgsmålet, om myndighedsalderen skal være 20 år eller 18 år, men mindretallet finder, at nedsættelse af myndighedsalder og det af et mindretal inden for flertallet bebudede forslag om nedsættelse af valgretsalderen ikke er ønskværdigt nu.

Et andet mindretal inden for mindretallet (Wamberg (FP)) finder, at den beskyttelsespolitik, der er gennemført over for børn og unge i både opvækst-, skole- og uddannelsesperioden, mod konfrontation med livets barske realiteter — når der ses bort fra blandt meget andet mere eller mindre vild sexudfoldelse, ophold på Christiania, demonstrationer for større ungdomstilskud eller andre lignende aktiviteter som udtryk for maksimal „ungdomsfrigørelse" — gør flertallet af unge uegnet til en nedsættelse af myndighedsalderen på nuværende tidspunkt.

Den eksisterende lovgivning administreres ifølge de oplysninger, der er fremkommet under udvalgsarbejdet, så liberalt, at det mindretal af unge i alderen fra 18-20 år, der må anses for egnet til at træffe selvstændige, retsbindende dispositioner, f. eks. køb af ejendom, etablering af selvstændig forretning etc., uden vanskeligheder får de nødvendige dispensationer.

Et tredje mindretal inden for mindretallet (kristeligt folkepartis medlem af udvalget) mener, at mange unge mellem 18 og 20 år ikke er modne nok til at leve op til såvel de krav som de rettigheder, en myndighedsalder på 18 år vil stille dem over for.

Et andet mindretal (det konservative folkepartis medlem af udvalget) finder, at forholdene omkring spørgsmålet om nedsættelse af myndighedsalderen til 18 år ikke er afklaret på en sådan måde, at det vil være rimeligt at fremme lovforslagene. Der er under udvalgsbehandlingen fremkommet synspunkter om den manglende eller utilstrækkelige beskyttelse af unge personer ved indgåelse af retshandler, som de på grund af manglende modenhed og erfaring ikke fuldt ud kan overse rækkevidden af. Da det yderligere fra anden side er fremhævet, at myndighedsalder og valgretsalder bør være den samme, må spørgsmålet herom tages op til samlet overvejelse af betimeligheden heraf, og det kan være tænkeligt, at dette forhold kan betyde ændret stillingtagen til spørgsmålet om myndighedsalderen.

Det vil være rimeligt, om spørgsmålene omkring myndighedsalder og valgretsalder undergives en nøje prøvelse, og at der kommer en debat i gang i befolkningen herom.

Mindretallet vil derfor ikke være med til at fremme lovforslagene og vil redegøre for sin stilling ved lovforslagenes 2. behandling.

Et tredje mindretal (Danmarks kommunistiske partis medlem af udvalget) indstiller lovforslagene til vedtagelse med det af justitsministeren stillede ændringsforslag samt med det af nævnte mindretal stillede ændringsforslag, hvorefter lovforslagene foreslås at træde i kraft samtidig med en nedsættelse af valgretsalderen til 18 år."

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 103 stemmer mod 51 (V, KF, FP (delvis)); 4 medlemmer (VS) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.