Efter 1. behandling henvist til det energipolitiske udvalg.

Lovens formål er gennem tilvejebringelse af fornødent beslutningsgrundlag at skabe mulighed for en forbedring af Danmarks energiforsyningsmæssige situation.

Lovens kapitel 1 omhandler den energipolitiske planlægning. § 1 tilpligter således regeringen at forsyne folketinget med nødvendigt materiale til brug for en langsigtet planlægning. Handelsministeren udarbejder til dette brug energipolitiske redegørelser, der indeholder:

1) vurdering af energibehov og energiforsyningsmuligheder,

2) målsætninger og planer for en hensigtsmæssig fremskaffelse og udnyttelse af forskellige former for energi samt

3) programmer for energiforskning og energiudvikling.

Ved udarbejdelsen af redegørelserne rådgives handelsministeren ifølge lovens § 2 af et råd for energiplanlægning og -forskning (Energirådet). Ifølge stk. 2 er rådet, der består af 12 medlemmer, sammensat således, at forskning, forbrugere, erhvervsliv og leverandører af energi er repræsenteret. Til rådet kan knyttes sagkundskab fra berørte ministerier m. v. (§ 2, stk. 3).

Kapitel 2 omhandler Energistyrelsen, der ifølge lovens § 3 skal bistå handelsministeren og andre myndigheder i spørgsmål inden for energiområdet. Denne varetager en række opgaver af overvejende administrativ sagsbehandlingsmæssig karakter. Stk. 2 nævner specielt, at energistyrelsen skal følge og vurdere den danske og den internationale udvikling i produktion, forsyning, forbrug og forskning. Ministeren kan i øvrigt overdrage styrelsen andre opgaver omkring administrationen af energilovgivningen, jfr. her bestemmelsen i § 3, stk. 3.

Kapitel 3 omhandler forsøgsanlæg Risø, der opretholdes som et center for forsknings- og udviklingsarbejde omkring den fredelige udnyttelse af atomenergien og med status som en forskningsinstitution under handelsministeriet. Risø vil også kunne udøve tilsvarende aktiviteter vedrørende ikke-nukleare felter, herunder vedrørende transport, opbevaring og lagring af energi, jfr. bestemmelsen i § 4, stk. 2. Forsøgsanlægget kan endvidere fortsat, jfr. § 4, stk. 3, påtage sig arbejde for offentlige og/eller private rekvirenter vedrørende forskning og udvikling inden for ovennævnte områder.

Ifølge § 5 ledes forsøgsanlæg Risø af en bestyrelse på indtil 10 medlemmer, idet Atomenergikommissionen, som hidtil bestyrede Risø, nedlægges. Bestyrelsen er sammensat af medlemmer, der repræsenterer videnskabelig og teknisk forskning, miljøministeriet og erhvervsmæssig indsigt, samt af to medarbejdere på forsøgsanlægget. Bestyrelsen skal, med direktionen som ansvarlig for den daglige drift, lede virksomheden på Risø i overensstemmelse med de retningslinjer og tjenestebefalinger, som handelsministeren fastsætter.

Loven træder ifølge § 9 i kraft ved bekendtgørelse i Lovtidende.

Den gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Ved kongelig resolution af 25. marts 1974 blev sagsområder af energipolitisk karakter samlet i handelsministeriet, som samtidigt blev koordinerende ministerium for energi. Loven er således et udtryk for dette sigte, hvilket også svarer til hovedsigtet i det internationale samarbejde inden for Det internationale Energiagentur, hvori Danmark deltager, og inden for EF.

Om Risøs særlige opgaver i forbindelse med ressortomlægningen i januar 1976, hvor de nuklear-sikkerhedsrnæssige opgaver blev udskilt og overført fra undervisningsministeriet til miljøministeriets forretningsområde, henvises til omtalen under A. I. nr. 93 af lov om sikkerhedsmæssige og miljømæssige forhold ved atomanlæg m. v.

Lovforslaget blev indgående behandlet af det energipolitiske udvalg. Ved dets 3. behandling stillede VS et ændringsforslag om energistyrelsens opgaver. Dette ændringsforslag blev forkastet med 135 stemmer mod 4.

Lovforslaget blev ved tredje behandling vedtaget med 115 stemmer mod 3 (VS). 18 medlemmer (RV og SF) stemte hverken for eller imod.