Luk

Luk
Luk

Luk

L 26 Lov om ændring af lov om forsikring af varer og fragt mod krigsfare til søs.

Af: Handelsminister Erling Jensen (S) Handelsminister og Erling Jensen (S)
Samling: 1975-76
Status: Stadfæstet
Lov nr. 654 af 23-12-1975
Efter 1. behandling henvist til erhvervsudvalget.

Loven forlænger lov nr. 184 af 4. maj 1939 om forsikring af varer og fragt mod krigsfare til søs til udgangen af 1985 med en uændret garantikapital på 40 mill. kr.

Loven blev senest ved lov nr. 143 af 21. april 1965 forlænget indtil udgangen af 1975. Spørgsmålet om yderligere forlængelse af loven blev behandlet i bestyrelsen for det ved loven oprettede forsikringsinstitut „Dansk krigs-søforsikring for varer", som indstillede en 10-årig forlængelse med samme kapitalgrundlag som hidtil, hvilken opfattelse Foreningen af danske Søassurandører tilsluttede sig, især ud fra den betragtning, at det ikke ville være forsvarligt, at de private forsikringsselskaber overtager krigsudbrudsforsikringer, da disse unddrager sig enhver sandsynlighedsberegning.

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget med 116 stemmer mod 24 (FP); 4 medlemmer (VS) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Kaj Poulsen (S), Jens Peter Jensen (V), Frede Tandrup Jensen (FP), Aase Olesen (RV), Ingomar Petersen (RV), Poul Dam (SF), Karen Thurøe Hansen (KF), Erik Haunstrup Clemmensen (KF), Inger Stilling Pedersen (KrF) og Kaj Hansen (DKP)