Efter 1. behandling henvist til kommunaludvalget.
De vigtigste ændringer som følge af loven kan sammenfattes således:
1. Pligten til at indrette sikringsrum, uden for de såkaldte civilforsvarsområder ophæves.
2. Afgrænsningen af de områder, hvortil sikringsrumspligten fremtidig skal være knyttet, ændres således, at pligten fra at være knyttet til de såkaldte civilforsvarsområder fremover knyttes til de byzoner, for hvilke indenrigsministeren fastsætter en sådan pligt.
3. Den ubetingede pligt til indretning af sikringsrum i civilforsvarsområderne m. v. for bygninger, der benyttes til udstillings- og forlystelseslokale eller mødelokale m. v., ophæves.
Det bestemmes endvidere i loven, at sikringsrum, der er indrettet i henhold til den indtil ikrafttrædelsestidspunktet gældende lovgivning, skal opretholdes som sådanne. Tidspunktet for lovens ikrafttræden bestemmes af indenrigsministeren.
Om baggrunden m. v. for det fremsatte lovforslag hedder det bl. a. i indenrigsministerens fremsættelsestale:
„Ved loven om bygningsmæssige civilforsvarsforanstaltninger, der trådte i kraft den 1. juli 1950, blev der med henblik på at tilvejebringe rum, der i en katastrofesituation uden væsentlige omkostninger kan omdannes til beskyttelsesrum, indført bestemmelser om pligt til at indrette sikringsrum i forbindelse med nybyggeri.
Loven opstiller en sondring mellem civilforsvarsområderne (og andre byer og bymæssige bebyggelser, der i denne henseende efter indenrigsministerens bestemmelse sidestilles med civilforsvarsområder) og den øvrige del af landet. Sondringen har betydning med hensyn til arten af de nybygninger, i hvilke sikringsrum skal indrettes. De tekniske krav til de enkelte sikringsrum er derimod ens i civilforsvarsområder m. v. (lovens § 6, stk. 1) og i det øvrige land (lovens § 6, stk. 2).
Som et led i de spareforanstaltninger, der iværksattes sidste efterår, drøftede man muligheden for at opnå besparelser på de udgifter, der for det offentlige er forbundet med pligten til at indrette sikringsrum ved nybyggeri.
Det blev besluttet at tilvejebringe en del af disse besparelser ved en ændring af reglerne om indretning af sikringsrum. Som et resultat af denne beslutning har indenrigsministeriet den 21. april 1975 udfærdiget en bekendtgørelse, der indebærer en ret vidtgående lempelse af de tekniske krav til sikringsrummenes konstruktion, hvilket har givet mulighed for en udvidet fredstidsmæssig anvendelse af sikringsrummene.
Man besluttede at søge resten af besparelserne opnået ved at bemyndige civilforsvarsstyrelsen til at dispensere fra kravet i lovens § 6, stk. 2, om indretning af sikringsrum uden for civilforsvarsområderne, jfr. indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 492 af 18. december 1970. Denne bemyndigelse blev meddelt civilforsvarsstyrelsen ved indenrigsministeriets skrivelse af 22. november 1974."
Ved 1. behandling fik lovforslaget en overvejende velvillig modtagelse af partiernes ordførere, og i den af udvalget afgivne betænkning blev lovforslaget indstillet til vedtagelse uændret af et flertal (udvalget med undtagelse af Jytte Røge (FP)). Derimod kunne et mindretal (Jytte Røge (FP)) ikke medvirke til lovforslagets gennemførelse og ville stemme imod ved 3. behandling.
Lovforslaget vedtoges ved 3. behandling med 142 stemmer mod 2 (Kaj V. Andersen (V) og Jytte Røge (FP)).