Luk

Luk
Luk

Luk

L 111 Forslag til lov om ændring af lov om tilsyn med monopoler og konkurrencebegrænsninger.

Af: Knud Jespersen (DKP), Kaj Hansen (DKP) og Jørgen Jensen (DKP)
Samling: 1976-77 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til erhvervsudvalget.

Lovforslaget foreslår den gældende lov, nr. 102 af 31. marts 1955, om tilsyn med monopoler og konkurrencebegrænsninger ændret på følgende punkter:

1. Tilsynet med monopoler og konkurrencebegrænsninger foreslås skærpet gennem en ny affattelse af formålsparagraffen.

2. Kontrollen med banker og sparekasser foreslås lagt ind under monopoltilsynet.

3. Monopolrådets formand og rådets medlemmer foreslås valgt af handelsministeren for et tidsrum af indtil 3 år og udpeget således, at de repræsenterer lønmodtagere og arbejdsgivere ligeligt.

4. Enkeltvirksomheder, koncerner og sammenslutninger, som omsætter for mere end 25 mill. kr., og som dermed øver en væsentlig indflydelse på pris-, produktions-, omsætnings- eller transportforhold foreslås anmeldt til tilsynet. For disse virksomheder foreslås tillige indført en obligatorisk anmeldelse af finansielle forbindelser og konkurrenceregulerende bestemmelser, ligesom aftaler og prisforhøjelser kræver forudgående godkendelse af monopoltilsynet.

5. Endelig foreslås virksomhedernes afskrivningsmuligheder begrænset.

Lovforslaget var en genfremsættelse af et i folketingsåret 1975-76 fremsat lovforslag, omtalt i folketingsårbog 1975-76, side 323.

Erhvervsudvalget nåede ikke at færdigbehandle forslaget, inden folketingsvalget blev udskrevet.
Partiernes ordførere
Karl Johan Mortensen (S), Jens Peter Jensen (V), Leif Glensgård (FP), Aase Olesen (RV), Ole Olsen (SF), Inger Stilling Pedersen (KrF), Erik Ninn-Hansen (KF), Kaj Hansen (DKP) og Preben Wilhjelm (VS)