Luk

Luk
Luk

Luk

L 118 Forslag til lov om ændring af byggelov.

(Foranstaltninger vedrørende råstofforbrug m. v.).

Af: Boligminister Helge Nielsen (S)
Samling: 1976-77 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til boligudvalget.

Lovforslaget går ud på, at der indføres en hjemmel til, at boligministeren i bygningsreglementet kan fastsætte regler om regulering og begrænsning af byggeriets forbrug af råstoffer.

Endvidere foreslås det, at den i byggeloven af 1975 indførte hjemmel til at stille energiøkonomiske krav til såvel den eksisterende bygningsmasse som til nybyggeriet suppleres med en hjemmel til, at der i bygningsreglementet også kan fastsættes regler om drift og vedligeholdelse af opvarmnings- og ventilationsanlæg.

Ved 1. behandling af lovforslaget tog ordførerne fra venstre, fremskridtspartiet, det radikale venstre og det konservative folkeparti afstand fra forslaget.

Lovforslaget, der skal ses i sammenhæng med det samtidig fremsatte forslag til lov om råstoffer (se A. II., nr. 42) nåede ikke at blive færdigbehandlet i boligudvalget, forinden nyvalg til folketinget blev udskrevet.
Partiernes ordførere
Ejler Koch (S), Svend Erik Hovmand (V), Hans Bach (FP), Ingomar Petersen (RV), Henning Philipsen (SF), Ritta Ahm (KrF), Poul Schlüter (KF), Kaj Hansen (DKP), Villy Fuglsang (DKP), Christian Arnfast (CD) og Litten Hansen (VS)