Efter 1. behandling henvist til finansudvalget.

Finanslovforslaget udviste ved fremsættelsen samlede indtægter på drifts-, anlægs- og udlånsbudgettet til et beløb af 78,1 milliarder kr. og udgifter til et beløb af ca. 87,1 milliarder kr., hvilket under hensyntagen til nettokapitaludgifter på ca. 3,5 milliarder kr. ville give et kasseunderskud på ca. 12,5 milliarder kr.

Til sammenligning kan anføres, at de tilsvarende tal på den året før vedtagne finanslov for 1976-77 var: indtægter på ca. 67,0 milliarder kr., udgifter ca. 79,3 milliarder kr., nettokapitaludgifter ca. 2,6 milliarder kr. og kasseunderskud ca. 14,9 milliarder kr.

Til brug for en vurdering af budgetterne fremlagde regeringen samtidig følgende publikationer: Budget 77, Budgetredegørelse November 1976, Økonomisk Oversigt December 1976 og en duplikeret oversigt over statsfinanserne med de endelige tal for statsregnskabet 1975-76.

Finansministeren gav ved den skriftlige fremsættelse en oversigt over hovedtallene for finanslovforslaget for 1977-78 og for deres budgetteringsforudsætninger. Han fremhævede herunder, at den største post på udgiftssiden var de lovbundne udgifter på i alt knap 51 milliarder kr., medens den anden hovedpost på udgiftssiden, de rammebelagte udgifter, var budgetteret til 34 milliarder kr.

Ministeren omtalte herefter de besparelser, der var gennemført i henhold til augustforliget i 1976, og understregede, at der var tale om en stramning ikke blot af den statslige, men også af den kommunale udgiftspolitik. Der var endvidere tale om en afdæmpende stigningstakt i statens udgifter, og den samme tendens gjorde sig gældende i det samlede offentlige personaleforbrug.

Ved finanslovforslagets 1. behandling talte uden for ordførernes kreds endvidere Arnfast (CD), medens finansministeren og økonomiministeren replicerede på regeringens vegne.

På grund af udskrivningen af folketingsvalg til den 15. februar 1977 nåede finansudvalget ikke at afgive betænkning over finanslovforslaget.