Efter 1. behandling henvist til det energipolitiske udvalg.

Forslaget havde følgende indhold:

„Med henblik på at åbne adgang til her i landet at tage kernekraften i anvendelse som energikilde sættes lov nr. 244 af 12. maj 1976 om sikkerhedsmæssige og miljømæssige forhold ved atomanlæg m. v. i kraft den 1. april 1977."

Begrundelsen for lovforslaget fremgår dels af dets bemærkninger, dels af den skriftlige fremsættelse, hvorfra anføres følgende:

„Forslaget er identisk med det af regeringen fremsatte forslag i samlingen 1975-76 (se herom i Folketingsårbog 1975-76, side 278), og årsagen til dets fremsættelse er, at regeringsforslaget trods dets hastende karakter ikke blev gennemført i sidste samling og stadig ikke er genfremsat ... .

I bemærkningerne til regeringsforslaget var det fremhævet, at statsministeren i sin åbningstale til folketingsåret 1975-76 anførte, at tinget ville få lejlighed til at tage stilling til anvendelsen af kernekraft som energikilde i Danmark senere i folketingsåret 1975-76.

Det var også allerede dengang på høje tid, at Danmark skulle sætte arbejdet med opførelse af atomkraftanlæg i gang, for næsten alle andre lande var — som handelsministeren også erkendte det — i fuld gang. Men alligevel standsede regeringen op i sidste øjeblik. Og siden har vi end ikke set det her i folketinget. Det er simpelt hen ikke blevet genfremsat ... .

Da vi i det konservative folkeparti har fundet det nødvendigt, at beslutningen om atomkraft træffes så hurtigt som muligt, har vi besluttet at fremsætte dette lovforslag — efter at vi først gentagne gange har bedt regeringen om at genfremsætte det. Da regeringen åbenbart ikke har kunnet skabe flertal i sin folketingsgruppe — eller i regeringen — for en fremsættelse, er det hermed gjort. Det er så op til folketinget at skabe det flertal, det drejer sig om, og det nærer jeg fuld fortrøstning til også vil blive tilfældet."

Det energipolitiske udvalg, hvortil forslaget blev henvist, nåede ikke at færdigbehandle forslaget, inden folketingsvalget blev udskrevet.