Efter 1. behandling henvist til erhvervsudvalget.

Lovforslaget tilsigter at styrke forbrugerens muligheder for prisovervågning ved at indføre obligatorisk prismærkning og -skiltning for alle varer, der udbydes i detailsalg (lovforslagets § 1).

Hovedreglen om oplysning om pris omfatter ligeledes tilbud om køb på kredit, hvor købesummen betales i afdrag (lovforslagets § 2). Forbrugeren får hermed reel mulighed for at sammenligne prisen ved salg mod kontant betaling med prisen ved afdragsvis betaling.

Ifølge lovforslagets § 5 omfatter reglen endvidere reklamer og annoncer, hvor der gives oplysning om pris.

§ 4 indeholder en bemyndigelse for monopoltilsynet til at udvide loven til også at omfatte tjenesteydelser, § 7 til at fastsætte regler om kvantumsstandardisering, enhedsprismærkning og § 8 regler om, at færdigpakkede detailsalgsvarer skal forsynes med oplysninger om nettoindhold.

Ligesom i tidligere monopol- og prislovgivning er det således monopoltilsynet, der fastsætter og administrerer bestemmelserne, og det er tilsynet, der påser lovens overholdelse (lovforslagets § 10).

Lovforslagets kapitel 2 indeholdet straffebestemmelserne og kapitel 3 ikrafttrædelsesbestemmelserne.

Forslaget afløser pris- og avancelovens regler om bemyndigelse for monopoltilsynet til at fastsætte regler vedrørende mærkning og skiltning m.v. med pris og mængde. Den grundliggende pligt til åben prismærkning fastslås nu i selve lovteksten og således, at monopoltilsynet kan fastsætte nærmere regler for den fremgangsmåde, der skal følges ved meddelelse af prisoplysninger.

Lovforslaget fik en velvillig modtagelse ved 1. behandling, dog at ordførerne for venstre, det radikale venstre og kristeligt folkeparti ønskede en nøje gennemgang af indholdet af de mange bemyndigelser til monopoltilsynet. Uden for ordførernes række tog Kirsten Sparre Andersen (V) ordet.

Erhvervsudvalget færdigbehandlede ikke lovforslaget, inden folketingsvalget blev udskrevet.