Luk

Luk
Luk

Luk

L 16 Forslag til lov om ændring af lov om oprettelse af et socialforskningsinstitut.

Af: Socialminister Eva Gredal (S)
Samling: 1976-77 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til socialudvalget.

Lovforslaget indeholdt udtrykkelig bestemmelse om, at socialforskningsinstituttet inden for sit virksomhedsområde kan yde råd og vejledning i forbindelse med forberedelse og gennemførelse af lovgivning og offentlige myndigheders planlægning.

Endvidere blev instituttets forskningsråd foreslået sammensat på en ny måde ved indførelse af repræsentation for arbejdsmarkedets parter og ved øget repræsentation for kommunerne.

Lovforslaget, der var udarbejdet på grundlag af en udvalgsbetænkning, fik tilslutning ved 1. behandling af samtlige ordførere med undtagelse af Dohrmann (FP), idet dog en række ordførere lagde op til visse ændringer af lovforslaget.

Socialudvalget nåede ikke at tilendebringe behandlingen inden valg blev udskrevet.
Partiernes ordførere
Svend Andersen (S), Tove Nielsen (V), Helge Dohrmann (FP), Grethe Philip (RV), Ebba Strange (SF), Inge Krogh (KrF), Karen Thurøe Hansen (KF) og Freddy Madsen (DKP)