Luk

Luk
Luk

Luk

L 3 Forslag til lov om ændring af lov om beskatning af pensionsordninger m. v.

Af: Ib Stetter (KF), Hagen Hagensen (KF) og Poul Schlüter (KF)
Samling: 1976-77 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Lovforslaget havde ifølge bemærkningerne til hensigt at fremme den private opsparing.

Efter gældende lov kan indbetalinger til præmier m. v. til en række opsparings- og forsikringsordninger kun fradrages i den selvangivne indkomst med et beløb på 3.000 kr. Lovforslaget gik ud på, at dette beløb under hensyn til udviklingen i pengeværdien skulle ajourføres og fremtidig være 5.000 kr.

Lovforslaget var en genfremsættelse af et af de samme forslagsstillere i folketingsåret 1975-76 fremsat lovforslag, se Folketingsårbog 1975-76, side 358.

Skatte- og afgiftsudvalget, hvortil lovforslaget henvistes, afgav ikke betænkning over forslaget inden folketingsvalget den 15. februar 1977.
Partiernes ordførere
Karl Nielsen (S), Henning Christophersen (V), Mogens Glistrup (FP), Bernhard Baunsgaard (RV), Sigurd Ømann (SF), Arne Bjerregaard (KrF), Ib Stetter (KF), Knud Jespersen (DKP), Lars Abel (CD) og Preben Wilhjelm (VS)