Luk

Luk
Luk

Luk

L 66 Forslag til lov om valg til Europa-Parlamentet.

Samling: 1976-77 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til markedsudvalget.

Lovforslaget indeholdt såvel materielle som formelle bestemmelser for direkte valg til Europa-Parlamentet, hvorved erindres, at der ved fællesskabernes retsakt, underskrevet af udenrigsministeren den 20. september 1976 stiles mod, at sådant valg afholdes første gang i dagene 4.-7. maj 1978.

Blandt lovforslagets bestemmelser er der grund til at fremhæve bestemmelsen om, at stemmeret tilkommer personer, som er fyldt 20 år og som i 14 dage før valgets begyndelse har haft fast bopæl i Danmark uden samtidig at have stemmeret i et andet (andre) medlemslande.

Endvidere må fremhæves bestemmelsen om, at enhver er valgbar, såfremt han er optaget på kandidatliste, hvorom der er givet nærmere regler.

Lovforslaget mødte stærk kritik fra alle ordførere ved 1. behandling, ligesom indenrigsministeren tog stærk afstand herfra og i øvrigt henviste til, at lovforslag ville blive fremsat af regeringen i løbet af folketingsåret.

Markedsudvalget nåede ikke at tilendebringe behandlingen, inden valg blev udskrevet.
Partiernes ordførere
Ole Espersen (S), Henning Christophersen (V), Mogens Glistrup (FP), Hilmar Baunsgaard (RV), Jens Maigaard (SF), Bent Honoré (KrF), Ib Stetter (KF), Freddy Madsen (DKP), Erhard Jakobsen (CD) og Steen Folke (VS)