Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

Efter lovforslaget foreslås den nuværende inddeling af de de danske lodserier i regulerede og ikke-regulerede lodserier ændret, således at samtlige lodserier henføres til lodsreguleringsfonden. Alle lodserier skal efter forslaget indbetale samme procentvise afgift af deres indtægter til reguleringsfonden, som herefter yder de enkelte lodserier et beløb til dækning af deres driftsomkostninger samt betaler lodsernes grundløn og deres bidrag til Den fælles Lodspensionskasse og anden pensionsordning. Herudover kan fonden yde tilskud til andre lodsformål.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det er hensigten at foreslå den omtalte afgift fastsat således, at grundlønnen udgør den i dag gældende garanterede mindsteløn for regulerede lodser, svarende til en tjenestemandslønning på 31. skalatrin, dvs. ca. 100.000 kr.

Da lovforslaget indebærer, at lodsreguleringsfondens udgifter fuldt ud søges dækket ved indbetalinger fra lodserierne, er det nødvendigt at sætte afgiften til fonden til mindst 77 procent af bruttolodsindtægten m. v. for at skabe balance i fondens økonomi. Da der i de foretagne beregninger indgår en vis usikkerhed, og da der kan forventes øgede udgifter til fartøjsmateriel, foreslås afgiften fastsat til maksimalt 80 procent.

Efter den gældende lovs bestemmelser indbetaler de ikke-regulerede lodserier — bortset fra Københavns lodseri — til Den fælles Lodspensionskasse indtil 30 procent af det enkelte lodseris bruttolodsindtægt m. v. efter fradrag af udgifter til lodseriets drift. Pensionsbidraget udgør for de regulerede lodserier indtil 30 procent af det grundbeløb, der hidtil er ydet de enkelte lodser ved disse lodserier, samt af den del af bruttolodsindtægten m. v., der tilfalder lodserierne.

I forbindelse med ophævelse af skellet mellem regulerede og ikke regulerede lodserier og den deraf følgende ændring i pensionsbidragenes beregningsgrundlag er det nødvendigt at forhøje indbetalingsprocenten til højst 40.

Dette kan medføre en mindre nedgang i pensionskassens indtægter, som dog ikke vil få indflydelse på kassens evne til at opfylde sine forpligtelser i de kommende år.

Til lodserne ved Københavns lodseri, der ikke er medlemmer af Den fælles Lodspensionskasse, foreslås efter afsked udbetalt et beløb, svarende til det bidrag, som ville være blevet betalt, hvis disse lodser havde været medlemmer af lodspensionskassen.

Formålet med lovforslaget var ifølge forsvarsministerens fremsættelsestale dels at sikre, at det danske lodsvæsen fortsat kan være selvbærende uden udgift for det offentlige, dels at skabe mulighed for en mere rimelig fordeling af lodsindtægterne.

Ved 1. behandling gav flere ordførere udtryk for, at lovforslaget på grund af sin komplicerede karakter formentlig ville kræve et grundigt udvalgsarbejde, inden der endeligt kunne tages stilling hertil. Dog syntes ordførerne fra S, SF og DKP at være overvejende velvilligt indstillede over for lovforslaget, medens Poul Schlüter (KF) ikke kunne anbefale, at lovforslaget blev gennemført i den foreliggende skikkelse.

Arbejdsmarkedsudvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget.