Luk

Luk
Luk

Luk

L 86 Forslag til lov om ændring af lov om leje og af lov om midlertidig regulering af boligforholdene.

Af: Kaj Hansen (DKP), Freddy Madsen (DKP) og Knud Jespersen (DKP)
Samling: 1976-77 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til boligudvalget.

Lovforslaget tilsigter at forlænge fristen for anlæggelse af sag om nedsættelse af huslejen fra 1 år til 3 år, at indføre nye straffebestemmelser for overtrædelse af den permanente lejelovs bestemmelser og at fratage ejere retten til at eje udlejningsejendomme, såfremt de idømmes frihedsstraf efter de foreslåede nye straffebestemmelser eller efter boligreguleringslovens straffebestemmelser.

Lovforslaget, der er foranlediget af den såkaldte Donatzskysag, tilsigter, jfr. de ledsagende bemærkninger at give lejerne i private udlejningsejendomme en bedre retsbeskyttelse overfor ejendomsbesiddere, der groft tilsidesætter de forpligtelser, som lovgivningen har pålagt disse.

Det bemærkes, at forslaget er en genfremsættelse af et i folketingsåret 1975-76 fremsat forslag, se Folketingstidende 1975-76, forhandlingerne sp. 8103 og 9475, samt tillæg A, sp. 3959. Der henvises endvidere til Folketingsårbogen 1975-76 side 316.

Boligudvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget, forinden nyvalg til folketinget blev udskrevet.
Partiernes ordførere
Kaj Poulsen (S), Birgitte Oxdam (V), Steffen Kjærulff-Schmidt (FP), Ingomar Petersen (RV), Henning Philipsen (SF), Erik Haunstrup Clemmensen (KF), Kaj Hansen (DKP) og Preben Wilhjelm (VS)