I den af udenrigsudvalget afgivne betænkning forelå en enstemmig indstilling fra udvalget om at tage beretningen til efterretning.

Et mindretal (fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) henstillede imidlertid i betænkningen til Nordisk Råd, at man indskrænkede sig til at behandle decideret nordiske anliggender og ikke beskæftigede sig med anliggender, der berørte tredjelande, eksempelvis „torskekrigen" under generaldebatten ved 24. session 1976.

Ingen bad om ordet ved forslagets 1. behandling.

Ved forslagets anden (sidste) behandling beklagede Kirsten Jacobsen (FP), at man ved sessionen sidste år havde brudt traditionen ved at udtale sig om sager, som angik et nordisk land og et ikke-nordisk land. Hun udtalte håbet om, at det måtte være sidste gang, at Nordisk Råd eller Nordisk Råds præsidium på denne måde udtalte sig om ikke-nordiske sager.

Stetter (KF) replicerede, at alle emner og alle problemer vedrørende de nordiske lande måtte kunne diskuteres i Nordisk Råd, også spørgsmål, man på forhånd vidste, man ikke kunne blive enige om. Det gjaldt markedspolitiske, udenrigspolitiske og alle andre spørgsmål, som vedrørte et enkelt eller flere af de nordiske lande.

Ministeren for nordiske anliggender (K. B. Andersen) erklærede sig helt enig i Stetters udtalelse og fandt anledning til at aflive den myte, at man ikke kunne drøfte udenrigspolitiske spørgsmål i Nordisk Råd. Han gav en kort redegørelse for udviklingen i dette spørgsmål i Nordisk Råds forhandlinger igennem årene.

Kirsten Jacobsen (FP) bemærkede, at hun ikke var modstander af, at man drøftede sagerne i rådet, men det, der var sket i København, var, at man havde afskåret enhver debat om emnet, og at præsidiet havde udtalt sig om en sag, som overhovedet ikke havde været til behandling i rådet.

Forslaget til folketingsbeslutning vedtoges enstemmigt med 138 stemmer.