Folketingsbeslutningen har følgende ordlyd:

„Folketinget meddeler sit samtykke til, at Danmark ratificerer den af Valutafondens repræsentantskab den 30. april 1976 vedtagne anden ændring af overenskomsten af 22. juli 1944 vedrørende Den internationale Valutafond".

I den skriftlige fremsættelse udtalte udenrigsministeren:

„Den 30. april 1976 vedtog Valutafondens repræsentantskab den anden ændring til overenskomsten af 22. juli 1944 vedrørende Den internationale Valutafond. Ændringen må for en stor del ses som en ajourføring af overenskomsten til de ændrede internationale valutaforhold, der er opstået i første halvdel af 1970erne, hvor det hidtidige fastkurssystem gradvis er opløst.

De centrale dele af overenskomstændringen vedrører valutakurssystemet samt guldets rolle i valutasystemet.

Ifølge de nye bestemmelser vil medlemmerne af Valutafonden få fuld frihed til at vælge det kurssystem, de ønsker, men de forpligter sig til at samarbejde om at sikre opretholdelsen af velordnede valutaforhold og at fremme et system med stabile valutakurser. Alle de nu forekommende valutakurssystemer anerkendes: selvstændig flydning, tilknytning til en anden valuta eller fælles flydning („slangesamarbejdet"). Det er dog forudset, at pariværdisystemet (faste valutakurser) vil kunne genindføres, såfremt den internationale situation taler herfor.

Guldet fjernes og erstattes af SDR'en som regningsenhed samt som det centrale reserveaktiv i det internationale valutakurssystem. Valutafonden bemyndiges til — med en majoritet på 85 pct. — at sælge fondens guldbeholdning. Den her forudsete mulighed for guldsalg ligger ud over den allerede tidligere trufne beslutning om salg af 1/3 af fondens guldbeholdning".

Forslaget fik i folketinget tilslutning fra alle partiers ordførere med undtagelse af DKP og VS.

Det vedtoges ved anden (sidste) behandling — uden forudgående udvalgsbehandling — med 140 stemmer mod 10 (DKP, VS).