Efter 1. behandling henvist til et udvalg på 21 medlemmer: Erik Andersen (S), Mette Groes (S), Søren B. Jørgensen (S), K. J. Mortensen (S), Inge Fischer Møller (S), Johan Nielsen (S), Steenholdt (Grønl.), Tastesen (S), Svend Haugaard (RV), Aksel Pedersen (V), Poul Hartling (V), Burgdorf (KF), Karen Thurøe Hansen (KF), Prehn (CD), Honoré (KrF), Dohrmann (FP), Ove Jensen (FP), Maisted (FP), Alfred Hansen (DR), Lars Emil Johansen (SF) og Steen Folke (VS).

Ved loven, der trådte i kraft den 1. august 1977, ophæves den gældende grønlandske læreruddannelseslovs krav om, at de lærerstuderende ved Grønlands Seminarium skal tilbringe det ene af læreruddannelsens uddannelsesår i Danmark.

Om baggrunden for lovforslaget oplyste ministeren i den skriftlige fremsættelse bl.a. følgende:

„Den 1. august 1969 indledtes der som bekendt en gennemgribende ændring af seminariernes uddannelse af lærere til den danske folkeskole ved ikrafttrædelsen af loven af 8. juni 1966 om uddannelse af lærere til folkeskolen. Dette har medført problemer for læreruddannelsen i Grønland, der ved loven af 13. maj 1964 principielt var blevet tilrettelagt således, at der skulle gives de lærerstuderende på Grønlands seminarium en uddannelse af tilsvarende karakter som uddannelsen i henhold til den dengang hernede gældende lov af 11. juni 1954 om uddannelse af lærere til folkeskolen.

Den i Danmark gennemførte forbedring i niveauet for læreruddannelsen har således bevirket, af de grønlandske lærerstuderende efterhånden kun i meget begrænset omfang har kunnet undervises med de andre lærerstuderende på de seminarier hernede, hvor de har gennemført deres Danmarksår.

I forbindelse med folketingsbehandlingen af forslaget til den i 1975 gennemførte midlertidige ændringslov til den grønlandske læreruddannelseslov overvejede man eventuelt samtidig at få skabt hjemmel for, at man i givet fald kunne afskaffe den hidtidige forskrift om Danmarksåret. Man nøjedes imidlertid med at give hjemmel til, at der i konkrete tilfælde kunne gives visse studerende dispensation fra deltagelse i Danmarksåret.

Allerede kort tid efter den midlertidige ændringslovs ikrafttræden fandt seminariemyndighederne i Grønland ikke desto mindre anledning til at rejse spørgsmålet om at få afskaffet det gældende krav om Danmarksåret også for de nuværende studerende ved seminariet. I overensstemmelse med en indstilling derom fra skoledirektionen for Grønland tog ministeriet derfor dette spørgsmål op til nærmere behandling i samråd med seminariemyndighederne i Grønland, undervisningsministeriet og Danmarks Lærerforening. Som resultat heraf, og efter at det havde vist sig, at der var enstemmig tilslutning fra Grønlands seminariums lærerstab og de nuværende lærerstuderende ved seminariet til ønsket om at få afskaffet det nugældende Danmarksår, har skoledirektionen for Grønland over for både ministeriet for Grønland og Grønlands landsråd anbefalet, at der snarest muligt må blive søgt gennemført den hertil nødvendige ændring af loven om læreruddannelsen i Grønland.

Ministeriet har herefter udarbejdet forslag til den i denne forbindelse nødvendige nye ændring af den grønlandske læreruddannelseslov. Undervisningsministeriet og Danmarks Lærerforening har tilsluttet sig dette.

Ligeledes har Grønlands landsråd nu, efter at selve lovforslaget var gået til trykning, i en telegrafisk udtalelse af 11. marts 1977 meddelt tilslutning til lovforslaget og samtidig givet udtryk for, at loven som foreslået ønskes gennemført til ikrafttræden pr. 1. august i år. Derudover har landsrådet dog yderligere meddelt, at et flertal af rådets medlemmer er gået ind for, at et helt år skal anvendes til praktikophold på skolerne i Grønland. Ministeriet har herefter forelagt landsrådets forslag for bl. a. seminariemyndighederne i Grønland og undervisningsministeriet."

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 129 stemmer; ingen stemte imod, men 14 (SF, DKP og VS) undlod at stemme.