Luk

Luk
Luk

Luk

L 201 Forslag til lov om afgift og opstilling af spilleautomater.

Af: Minister for skatter og afgifter Jens Kampmann (S)
Samling: 1976-77 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Lovforslaget gik ud på, at der skulle indføres en ensartet afgift på gevinstgivende spilleautomater, de såkaldte enarmede tyveknægte. Afgiften skulle efter forslaget udgøre 40 pct. af en spilleautomats bruttoindtægt, der opgøres som forskellen mellem de samlede indkast og de udbetalte gevinster.

Forslaget fremsattes i folketingets ekstraordinære mødeperiode i august som et led i en række forslag, fremsat dels af regeringen, dels af forskellige partier. Forslagene behandledes sammen ved første behandling og er anført samlet under behandlingen af forslag til lov om ændring af merværdiafgiftsloven. (Forhøjelse af afgiften), se A. I. 2. samling nr. 103. Størstedelen af forslagene gennemførtes som den kriselovgivning, der blev resultatet af et forlig, indgået mellem partierne S, V, KF og RV.

Skatte- og afgiftsudvalget, hvortil lovforslaget blev henvist efter 1. behandling, afgav imidlertid ikke betænkning herover inden folketingsårets udløb.
Partiernes ordførere
Svend Auken (S), Mogens Glistrup (FP), Henning Christophersen (V), Poul Schlüter (KF), René Brusvang (CD), Gert Petersen (SF), Freddy Madsen (DKP), Niels Helveg Petersen (RV), Jens Møller (KrF) og Ib Christensen (DR)