Luk

Luk
Luk

Luk

L 204 Lov om ændring af lov om tobaksafgifter.

Af: Minister for skatter og afgifter Jens Kampmann (S)
Samling: 1976-77 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 434 af 06-09-1977
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Efter 2. behandling benvist til fornyet udvalgsbehandling.

Loven indebolder en forhøjelse af afgiften af tobaksvarer.

Forslaget fremsattes i folketingets ekstraordinære mødeperiode i august som et led i en række forslag, fremsat dels af regeringen, dels af forskellige partier. Forslagene behandledes sammen ved første behandling og er anført samlet under behandlingen af forslag til lov om ændring af merværdiafgiftsloven. (Forhøjelse at afgiften), se A. I. 2. samling nr. 103. Størstedelen af forslagene gennemførtes som den kriselovgivning, der blev resultatet af et forlig, indgået mellem partierne S, V, KF og RV.

Af fremsættelsestalen fremgår, at forhøjelsen for cigaretter er et beløb, der tillagt den heraf følgende stigning af merværdiafgiften vil udgøre 7,5 øre pr. stk. For de øvrige tobaksvarer er foreslået tilsvarende forhøjelser af de gældende afgifter. Dette betyder for finskåret og grovskåret røgtobak henholdsvis 35 kr. og ca. 10 kr. pr. kg, for cigarer ca. 7 øre og for cerutter og cigarillos ca. 4 øre pr. stk.

Merprovenuet af denne afgiftsforhøjelse kan anslås til 560 mill. kr. årlig.

For at undgå, at priserne på tobaksvarer efter den stigning, som de omhandlede afgiftsforhøjelser vil medføre, får en yderligere stigning den 3. oktober som følge af en momsforhøjelse fra 15 pct. til 18 pct., går lovforslaget om tobaksafgifterne endvidere ud på, at afgiftssatserne med virkning fra den 3. oktober nedsættes således, at momsforhøjelsens virkning på tobaksvarer neutraliseres."

Under behandlingen af lovforslaget fremsattes og vedtoges en mindre nedsættelse af afgiftssatserne til dækning af grossistleddets øgede omkostninger.

Ved 3. behandlingen vedtoges lovforslaget med 101 stemmer (S, V, KF, RV og CD (undtagen Lindinger og Jes Schmidt) og KrF) mod 48.
Partiernes ordførere
Svend Auken (S), Mogens Glistrup (FP), Henning Christophersen (V), Poul Schlüter (KF), René Brusvang (CD), Freddy Madsen (DKP), Gert Petersen (SF), Ib Christensen (DR), Jens Møller (KrF), Niels Helveg Petersen (RV) og Preben Wilhjelm (VS)