Efter 1. behandling henvist til udvalget om fysisk planlægning.

Lovens formål er at sikre, at udnyttelsen af Danmarks råstofforekomster sker efter en samlet planlægning, at der sker en ressourceøkonomisk anvendelse af forekomsterne, og at der sikres en samordning af myndighedernes behandling af spørgsmål om indvinding af råstoffer.

I lovens kapitel 2 findes regler om gennemførelse af en kortlægning af råstofforekomster såvel i jorden som i havbunden med henblik på at tilvejebringe det fornødne kendskab til ressourcernes art, kvalitet, mængde og beliggenhed. Denne kortlægning skal danne grundlag for den i lovens § 5 foreslåede råstofplanlægning og for eventuelle regler om råstoffernes anvendelse.

Kortlægning og planlægning på landjorden påhviler amtsrådene (i hovedstadsområdet hovedstadsrådet), medens kortlægning og planlægning af havbundens forekomster påhviler miljøministeriet.

Kapitel 3 omhandler indvinding af forekomster i jorden. Kapitlet indeholder de procedureforskrifter, som amtsrådene i deres administration skal følge (§§ 7 og 8), vilkårene for tilladelser (§§ 9 og 10) samt klagebestemmelser (§§ 11 og 12).

De nærmere regler om råstofudvinding fra søterritoriet findes i kapitel 4. I §§ 17 og 18 åbnes mulighed for at tilladelser til indvinding fra søterritoriet gives som eneretstilladelser. Tidspunktet for ikrafttrædelsen af disse eneretsbestemmelser skal dog fastsættes ved særlig lov.

I kapitel 5 findes de for indvindingen fra henholdsvis landjorden og havbunden fælles regler om tilsyn, tilbagekaldelse, indberetningspligt m. v.

Straffe-, ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser findes i kapitel 6.

Loven træder i kraft den 1. juli 1978 med undtagelse af § 4 om råstofkortlægning, der træder i kraft den 1. juli 1977 og §§ 17 og 18, der træder i kraft ved særlig lov.

Ved lovens ikrafttræden ophæves den hidtidige råstoflov, lov nr. 285 af 7. juni 1972, lov om kystfredning, lov nr. 292 af 23. maj 1970 samt lov nr. 172 af 7. juni 1958 om brunkulslejer.

Om baggrunden for lovens fremsættelse oplyses i de ledsagende bemærkninger bl.a. følgende:

„I 1974 nedsatte fredningsstyrelsen en arbejdsgruppe med repræsentanter fra bl.a. de berørte erhverv, Danmarks Geologiske Undersøgelse og amtskommunerne, der fik til opgave at analysere de interesser og problemer, der knytter sig til råstofudnyttelsen. I arbejdsgruppens beretning „Råstofressourcer og deres anvendelse" fra november 1975 — i det følgende nævnt beretningen — er der redegjort for den eksisterende viden om råstofforekomsterne på landjorden, det nuværende forbrug er gjort op, ligesom der er foretaget et skøn over samfundets fremtidige behov for råstoffer.

Omfanget af vore råstoffer er ifølge skønnene i beretningen mere beskedne end hidtil antaget, og det fremgår, at de lettest tilgængelige råstoffer er udnyttede eller er under udnyttelse. Man kender i dag ikke omfanget og beliggenheden af de resterende ressourcer, men det må med den nuværende viden forventes, at en række råstoffer, bl. a. sten, grus og ler vil blive en mangelvare inden for et begrænset tidsrum.

Det anføres, at akutte mangelsituationer vil kunne opstå, såfremt der ikke i videre omfang tilvejebringes en råstofhusholdning, der sikrer:

at materialerne ikke anvendes i større mængder end nødvendigt,

at materialerne anvendes i forhold til deres kvalitet,

at materialer, der er begrænsede, ikke anvendes, når andre, som er tilstede i større omfang, kan udnyttes,

at en given forekomst udnyttes fuldt ud,

at der sættes ind på at finde egnede erstatningsmaterialer for de naturgivne materialer, samt

at der sker genbrug og anvendelse af affaldsprodukter, hvor det er muligt.

Råstofsituationen tilsiger således en stærkere offentlig styring af råstofudnyttelsen. Der må sættes ind på at sikre, at de resterende råstoffer anvendes på den for samfundet som helhed mest hensigtsmæssige og økonomiske måde. Med henblik herpå foreslås hjemmel for miljøministeren til at etablere en forsyningsplanlægning og til med henblik på at sikre en ressourceøkonomisk anvendelse af råstofforekomsterne at give nærmere regler om råstoffernes anvendelse."

Lovforslaget var en genfremsættelse af et i 1. samling fremsat forslag, der bortfaldt i medfør af folketingsvalget den 15. februar 1977. (Se herom A. II. 1. saml. nr. 42).

Ved 1. behandling fandt de fleste partiers ordførere, at der måtte erkendes at være et vist behov for planlægning af Danmarks ressourceforbrug, men der blev samtidig fra flere sider udtrykt betænkeligheder ved en række bestemmelser i lovforslaget — ikke mindst vedrørende bestemmelserne om eneretsbevillinger til udvinding af råstoffer fra søterritoriet.

Under udvalgsbehandlingen fremsatte ministeren ændringsforslag, hvorefter §§ 17 og 18 om eneretsbevillinger først skal træde i kraft i henhold til særlig lov herom.

Ved 3. behandling blev lovforslaget med ministerens ændringsforslag vedtaget med 146 stemmer mod 8 (en del af FP), medens 12 (KrF, VS og 2 FP) undlod at stemme.