Luk

Luk
Luk

Luk

L 82 Forslag til lov om ændring af lov om særlig indkomstskat m. v.

(Lettelse i beskatningen af fortjeneste ved salg af aktier).

Af: Ole Olsen (SF), Gert Petersen (SF) og Ebba Strange (SF)
Samling: 1976-77 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Lovforslaget gik ud på at ændre § 7, stk. 1, i lov om særlig indkomstskat, således at anskaffelsesudgiften, ved beregningen af den skattepligtige fortjeneste, forhøjes med et varierende tillæg på 9 pct; for hvert år, hvori den skattepligtige havde ejet de pågældende aktier, dog ikke for året 1961 og tidligere år.

Lovforslaget var en genfremsættelse af et i 1. samling fremsat forslag, se A. II. 1. samling nr. 112.

Skatte- og afgiftsudvalget, hvortil lovforslaget henvistes efter 1. behandling, afgav betænkning herover, men lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling efter 2. behandling, og der blev ikke afgivet tillægsbetænkning, ligesom lovforslaget ikke kom til 3. behandling inden folketingsårets udløb.
Partiernes ordførere
Svend Auken (S), Mogens Glistrup (FP), Henning Christophersen (V), Poul Schlüter (KF), René Brusvang (CD), Gert Petersen (SF), Freddy Madsen (DKP), Niels Helveg Petersen (RV), Jens Møller (KrF), Ib Christensen (DR) og Preben Wilhjelm (VS)