Efter 1. behandling henvist til det energipolitiske udvalg.

Forslaget havde følgende ordlyd:

»Folketinget opfordrer regeringen til i denne folketingssamling af gennemføre den nødvendige lovgivning med henblik på at opfylde målsætningen i »Dansk energipolitik 1976«, herunder udnyttelsen af olie- og naturgasforekomsterne i Nordsøen, og at genfremsætte forslaget om ikrafttrædelsesloven for kernekraft.«

Om baggrunden for forslaget anføres bl. a. følgende i de ledsagende bemærkninger:

»Den nuværende usikkerhed med hensyn til Danmarks energitilførsel må bringes til ophør. Allerede i 1976 erklærede regeringen i folketinget, at »det danske samfund kan ikke fortsat tillade sig at afvise anvendelse af kernekraft som energikilde og slet ikke, når henses til vores næsten totale olieafhængighed«. I samme forbindelse erklærede regeringen, at »den måtte finde det nødvendigt, at der nu træffes beslutning om den foreslåede energipolitiske målsætning og om de elementer i Energiplanen 1976, som kan give et fast grundlag for de kommende års energipolitik«.

Forslagets 1. behandling gav anledning til en almindelig energipolitisk drøftelse.

Handelsministeren redegjorde således for regeringens initiativer i relation til opfyldelsen af målsætningen i »Dansk energipolitik 1976«. Om de to forhold, der omtaltes i forslaget, nemlig kernekraften og udnyttelsen af olie- og naturgasforekomsterne i Nordsøen, udtalte ministeren:

»Lad mig tage kernekraften først. I august 1976 meddelte min forgænger folketingets energipolitiske udvalg, at en række forhold omkring energiplanens gennemførelse nødvendiggjorde grundige og tidkrævende undersøgelser. Af disse vedrørte vel især to kernekraftspørgsmålet, nemlig dels vurderingen og prioriteringen af samfundets ressourcer, dels spørgsmålet om en betryggende opbevaring af radioaktivt affald. Allerede i min redegørelse i april oplyste jeg, at rapporten om prioriteringen af samfundets ressourcer forventes afsluttet inden årets udgang. Finansministeren bekræfter, at rapporten vil foreligge ved årsskiftet.

Om opbevaring af det radioaktive affald har jeg ligeledes i aprilredegørelsen klart tilkendegivet, hvilke bestræbelser der udfoldes fra regeringens side. Jeg kunne her stille forslagsstillerne det spørgsmål, om man virkelig ønsker at fremme en afgørelse af det principielle spørgsmål, om vi her i landet skal påbegynde kernekraftproduktion, uden at sikre os en betryggende løsning af affaldsproblemerne gennem internationale, regionale eller bilaterale aftaler. Jeg er også klar over, at der fra anden side her i tinget er sket genfremsættelse af et forslag om folkeafstemning om kernekraftanvendelse, et forslag, der vil blive behandlet efter denne sag.

Regeringen vedstår udtalelsen i aprilredegørelsen om, at kernekraften er et nødvendigt led, hvis vi skal opfylde planerne om en væsentlig reduktion af oliens andel i den samlede energiforsyning. Tror man virkelig, at der i befolkningen vil kunne tilvejebringes den nødvendige forståelse for, at vi i Danmark skal påbegynde kernekraftproduktion uden at have sikret os rimelige og forsvarlige løsninger på affaldsproblemet? Det nedsatte udvalg vedrørende det nukleare brændselskredsløb har til opgave at undersøge mulighederne for en international eller bilateral løsning, som kan gøre det forsvarligt at fremme sagen. Jeg håber oprigtigt, at disse bestræbelser giver resultat, og der skal ikke herske tvivl om, at regeringen i så fald vil tage skridt til at inddrage kernekraften i vor energiforsyning.

Jeg kan uden forbehold tilslutte mig, at vi skal udnytte olie- og gasforekomsterne i Nordsøen, men samtidig konstatere, at der må en nøjere konkretisering til for at forstå indholdet af det stillede forslag. Jeg skal gerne klargøre, hvilke forudsætninger regeringen knytter til denne udnyttelse.

Igennem en årrække har der været truffet omfattende forberedelser til en dansk naturgasforsyning. I energiplanen har vi regnet med en forsyning på 2,5 mia m3 årligt i 1985, stigende til 4 mia m3 årligt i 1995. Jeg skal ikke trætte med detaljer om arten af de forskellige forberedelsesarbejder, men der kan måske være grund til kort at omtale den fase, der nu er i gang, og som fra forskellig side synes at være blevet misforstået, måske fordi der er tale om flere forskellige udvalg og organer.

Efter naturgasforsyningsloven fra 1972 kræves der bevilling til at indføre, transportere, sælge og oplagre naturgas. En sådan bevilling er ikke givet, men jeg har bedt Dansk Olie & Naturgas A/S om i samarbejde med myndighederne at gennemføre det nødvendige planlægnings- og beredskabsarbejde, for så vidt angår de store hovedledninger og den landsdækkende markedsvurdering. I givet fald er det regeringen hensigt i overensstemmelse med proceduren i naturgasforsyningsloven at meddele Dansk Olie & Naturgas A/S den nødvendige bevilling for de store anlægs vedkommende.

Igennem det nedsatte varmeplanudvalg undersøges, hvorledes de forskellige energiformer bedst muligt kan anvendes og indpasses i varmeforsyningen, og hvilke foranstaltninger der i denne henseende må skønnes påkrævet. Sikringen af arealer til hovedledningerne finder sted i henhold til planlovgivningen, og der ventes snarligt gennemført et landsplandirektiv, som sikrer disse arealer.

Når det drejer sig om distribution af gassen, dvs. salget direkte til den enkelte forbruger, omfattes dette forhold ikke af naturgasforsyningsloven. Det hedder i motiverne til loven, at det er hensigten, at detaildistributionen af gassen skal ske gennem eksisterende eller nytilkomne gasfordelingsselskaber på lokalt plan. I det arbejde, der på lokalt plan foregår for at bringe distributionssystemet på plads, spiller kommunerne en central rolle i samarbejdet med eksisterende energileverandører af gas eller fjernvarme, som jo alle har en betydelig kommunal islæt. Som hjælp til gennemførelse af dette arbejde blev der inden for beskæftigelsesplanen bevilget 20 mill. kr. som tilskud. Disse midler fordeles efter indstilling fra det under handelsministeriet nedsatte naturgasdistributionsudvalg. Dansk Olie & Naturgas A/S bistår efter kommunalt ønske i dette arbejde.

Jeg vil gerne understrege, at der ikke er taget og på nuværende tidspunkt ikke kan tages stilling til en dansk naturgasforsyning. Grunden hertil er, at aftalen i juli sidste år mellem A. P. Møller og handelsministeren fastslår, at A. P. Møller senest den 1. maj 1978 skal fremlægge en endelig rappoort om mulighederne for en dansk naturgasproduktion, og at A. P. Møller herefter skal indlede forhandlinger med Dansk Olie & Naturgas A/S om salg af gassen. Aftalen har altså en tosidet forpligtelse: den forpligter A. P. Møller til at rapportere og forhandle og staten til at være forhandlingsberedt.

Resultatet af forhandlingerne og af Dansk Olie & Naturgas A/S' samt kommunernes omfattende undersøgelse vil tilvejebringe det grundlag, på hvilket folketinget kan tage stilling til, om vi her i landet skal have en naturgasforsyning. Det er regeringens opfattelse, at den maksimale og helt afgørende forsyningssikkerhed vil kunne opnås gennem størst mulig forsyning med indenlandske energiråstoffer, og at vi derfor ikke må sky nogen anstrengelse for at sikre dette.«

Ordførerne for S og RV fandt, at forslaget burde afvente de lovede rapporter om prioritering af samfundsinvesteringerne og udnyttelsen af olie- og gasforekomsterne i Nordsøen. Ordførerne for DKP, DR og VS afviste ligeledes forslaget, dog ud fra andre motiver.

Det energipolitiske udvalg, hvortil forslaget blev henvist, afgav ikke betænkning over forslaget.