Luk

Luk
Luk

Luk

B 46 Forslag til folketingsbeslutning om en pensionsreform.

Samling: 1977-78
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til socialudvalget.

Beslutningsforslaget havde følgende indhold:

»Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte forslag til en pensionsreform efter følgende retningslinjer:

1. Gradvis gennemførelse af ens folkepension til alle fra det fyldte 67. år, uanset civilstand og indkomst.

2. Til fremtidige tjenestemandsansættelser knyttes ordninger med indbetaling af lønandele til pensionskasser, idet lønrelationerne mellem »nye« og »gamle« tjenestemænd reguleres tilsvarende.

3. Ret for alle til ved stillingsskift at tage optjent pension ubeskåret med over i en anden pensionsordning, så at bevægeligheden på arbejdsmarkedet hæmmes mindst muligt.

4. Lige adgang for alle til at opnå skattefritagelse for beløb, der opspares som led i en individuel eller kollektiv pensionsordning.«

Beslutningsforslaget kom til 1. behandling sammen med forslag til lov om boligydelse til pensionister (se A. I. nr. 119), forslag til lov om ændring af lov om folkepension. (Ændring af grundbeløb og pensionstillæg samt forhøjelse af pension til samgifte m. v.) (se A. I. nr. 120), forslag til lov om ændring af lov om invalidepension m. v. (Ændring af grundbeløb og pensionstillæg samt forhøjelse af pension til samgifte m. v.) (se A. I. nr. 121), forslag til lov om ændring af lov om pension til enker m. fl. (Ændring af grundbeløb og pensionstillæg m. v.) (se A. I. nr. 122), forslag til lov om ændring af lov om social bistand. (Ændrede beregningsregler som følge af indregning af pensionstillægget i folkepensionens grundbeløb) (se A. I. nr. 123). forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser som følge af lov om boligydelse til pensionister (se A. I. nr. 124), forslag til folketingsbeslutning om ret til indtægtsbestemt folkepension fra det 62. år [af Grethe Philip (RV) m. fl.] (se B. II. nr. 72), forslag til lov om ændring af lov om folkepension. (Underretningspligt for det offentlige) [af Jørgen Junior (FP) m. fl.] (se A. II. nr. 97), forslag til lov om ensartet og forbedret folkepension [af Jørgen Junior (FP) m. fl.] (se A. II. nr. 96), forslag til folketingsbeslutning om udarbejdelse af pensionsreform [af Tyroll (VS) m. fl.] (se B. II. nr. 71) og forslag til folketingsbeslutning om forbedring af pensionisternes boligforhold [af Tove Jørgensen (DKP) m. fl.] (se B. II. nr. 74).

Socialudvalget afgav ikke betænkning over forslaget.
Partiernes ordførere
Kr. Albertsen (S), Jørgen Junior (FP), Jørgen Brøndlund Nielsen (V), Bertel Haarder (V), Yvonne Herløv Andersen (CD), Palle Simonsen (KF), Lilli Gyldenkilde (SF), Tove Jørgensen (DKP), Ib Christensen (DR), Inge Krogh (KrF), Grethe Philip (RV), Carl Thio Tyroll (VS) og Asger Lindinger (EP)