Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

»Folketinget opfordrer regeringen til at omlægge skattelovgivningen efter følgende retningslinjer:

1. Ligningsmæssige fradrag erstattes af et personfradrag på 40.000 kr.

2. Statsskatteskalaen gøres mere progressiv.

3. Skatteloftet over både indkomst- og formueskat ophæves.

4. Lejeværdi af egen bolig ophæves over en 10-15-årig periode i takt med ophævelsen af fradragsretten for private renteudgifter og ophævelsen af fradragsretten for ejendomsskatter.

5.a) Parcelhusreglen i statsskattelovens § 5 a om skattefrihed efter to års ejertid ændres til fem år, indtil alle reelle værdistigninger på jord og fast ejendom er tinglyst som en offentlig prioritet.

b) Aktier beskattes som almindelig indkomst ved salg inden fem år efter erhvervelsen.

6. Til den skattepligtige indkomst medregnes 5 pct. af private aktivers forsikringsværdi over 300.000 kr.

7. Til den skattepligtige indkomst medregnes formuegevinster,

a) ved salg af private aktiver,

b) kursgevinster på offentlige obligationer og private pantebreve og fordringer samt landbrugets stambesætning.

8. Ligningslisterne offentliggøres.

9.a) Tinglysningsloven ændres, så ligningsmyndighederne får opgivet navn og adresse på sælger og køber ved alle ejerskifter af værdipapirerne.

b) Der indføres registreringspligt for opbevaringer i bankbokse.

10. Afskrivningsloven ændres, så der kun tillades følgende afskrivninger:

2 pct. på bygninger,
4 pct. på særlige installationer på bygninger,
15 pct. på driftsmidler i anskaffelsesåret og
20 pct. på driftsmidler i de følgende år.

Afskrivningsreglerne for skibe bevares midlertidigt og forbeholdes ordrer på danske virksomheder.

(Lovene om investeringsfond, etablerigskonto, ekstraordinære afskrivninger og forskudsafskrivninger ophæves).

11. Selskabsskatten ændres med:

a) en forhøjelse af skatten til 66 2/3,

b) provenufordeling med 50 pct. til henholdsvis stat og kommune,

c) der indføres samtidighedsskat i stedet for efterfølgende skat, regnskabsåret må ikke overstige 12 måneder, og selvangivelsen skal indsendes senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb,

d) selskab og hovedaktionær skal lignes samtidig,

e) erhvervs- og finansieringsprægede fonds beskattes som aktieselskaber,

f) kommanditselskaber beskattes som aktieselskaber, og kommanditisterne sidestilles med aktionærer,

g) adgangen til skønsmæssig skat efter bruttoomsætning af olieselskaber og andre udvides,

h) forsikringsselskabernes skattefrie henlæggelser til tekniske reserver under selskabsskattelovens § 13, stk. 2, ophæves.«

I de ledsagende bemærkninger oplyses om forslagets sigte bl. a. følgende.

»Til præcisering af forslagets sigte og rækkevidde skal oplyses, at det kun vedrører indkomstbeskatningen til staten, derimod ikke til kommunerne, som hver især uafhængigt af staten fastsætter, hvor stor en indkomstskat de vil udskrive til dækning af egne aktiviteter ved siden af de tilskudsbeløb, de måtte modtage fra staten.

Forslaget forudsætter endvidere, at der gøres en virkelig alvorlig indsats for at finde frem til de hidtil »sorte« indkomster. Det må imidlertid realistisk erkendes, at dette ikke vil kunne lykkes til fuldkommenhed, hvorfor der er regnet skønsmæssigt med, at 5 pct. af de samlede indkomster stadig væk vil kunne unddrages beskatning.

Endelig indeholder forslaget en skatteskala, der fritager alle indkomster indtil 40.000 kr. for indkomstskat til staten og samtidig rummer væsentlige skattelettelser for indkomster fra de nævnte 40.000 op til 110.000 kr. Omvendt indebærer forslaget en tiltagende skærpelse af indkomstbeskatningen, efterhånden som man bevæger sig fra 110.000 kr.s grænsen og op imod de højeste topindtægter.

Som grundlag for de konkrete beregninger, der tænkes at skulle have gyldighed for perioden 1. april 1978 - 30. marts 1979, er benyttet den samlede indkomst, som befolkningen bl. a. ifølge vismændenes prognoser kan påregne at ville opnå i løbet af denne periode. For det andet er der, hvad den samlede skatteudskrivning angår, regnet med det samme beløb, som regeringen selv har forudset i det seneste finanslovforslag.

Den samlede skattepligtige indkomst bliver herefter på 264 mia kr....«

Om de enkelte punkter i forslaget må henvises til de fyldige bemærkninger.

Skatte- og afgiftsudvalget afgav ikke betænkning over forslaget inden folketingsårets udløb.