Luk

Luk
Luk

Luk

B 97 Forslag til folketingsbeslutning om hjælp til kriseramte fiskere.

Af: Jens Møller (KrF), Christian Christensen (KrF) og Bent Honoré (KrF)
Samling: 1977-78
Status: Tilbagetaget
Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

»Folketinget pålægger regeringen omgående at iværksætte en støtteordning, for at de fiskere, der ved statsindgreb stærkt har fået begræsnet deres muligheder for at udøve deres erhverv, kan opretholde dette, indtil en bæredygtig ordning kan etableres.«

Om baggrunden for det fremsatte forslag anfører forslagsstillerne følgende i de bemærkninger, der ledsagede forslaget:

»De snævre kvoter, der gælder for dansk fiskeri i 1978, har stillet mange fiskere i en helt uholdbar situation, idet de end ikke kan tjene tilstrækkeligt til at betale deres faste udgifter. Selv om der iværksættes nye forhandlinger med henblik på en forbedret kvotaordning, må det forudses, at der kan gå lang tid, før en sådan kan bringes til udførelse. Det er derfor nødvendigt med en øjeblikkelig støtteordning, så skaderne på erhvervet ikke skal blive uoprettelige.«

Forslaget til folketingsbeslutning blev af forslagsstillerne taget tilbage den 12. maj (Folketingstidende sp. 9948). Ingen ønskede at optage forslaget, hvorefter det bortfaldt.