Luk

Luk
Luk

Luk

F 12 Hvilke planer har ministeren for standardkravene til den fremtidige behandling af åndssvage?

Til: Socialminister Eva Gredal (S)
Samling: 1977-78
Status: Foretaget
Efter at ordføreren for forespørgerne (Yvonne Herløv Andersen (CD)) havde begrundet forespørgslen, afgav socialministeren (Eva Gredal) en besvarelse.

I den efterfølgende debat deltog - foruden ordføreren for forespørgerne og socialministeren - følgende ordførere for partierne: Tastesen (S), Jørgen Junior (FP), Henrik Toft (V), Karen Thurøe Hansen (KF), Ebba Strange (SF), Tove Jørgensen (DKP), Grethe Philip (RV), Inge Krogh (KrF), Alice Hedegaard (DR) og Tyroll (VS).

Under forhandlingerne fremsatte Tove Jørgensen (DKP) på forespørgernes vegne følgende forslag om motiveret dagsorden (F. sp. 5571):

»Idet folketinget pålægger regeringen

at opretholde åndssvageforsorgens målsætning vedrørende undervisnings- og oplæringspligt indtil det 21. år i den lovgivning, der er nødvendiggjort af forsorgens udlægning til amterne,

og fastholde den standard, der var på de enkelte centre pr. 31. marts 1977 som minimum, hvilket indebærer en forhøjelse af åndssvageforsorgens budget med ca. 3,5 pct. i forhold til finanslovforslag 1978,

går tinget over til næste sag på dagsordenen.«

Tastesen (S) fremsatte følgende forslag om motiveret dagsorden (F. sp. 5716):

»Idet folketinget tager socialministerens redegørelse til efterretning,

går tinget over til næste punkt på dagsordenen.«

Det af Tastesen (S) stillede dagsordensforslag vedtoges med 89 stemmer (S, KF, V og RV) mod 57 (FP, SF, DKP, VS, DR og KrF).

Hermed bortfaldt det af Tove Jørgensen (DKP) stillede dagsordensforslag.
Partiernes ordførere
Bernhardt Tastesen (S), Jørgen Junior (FP), Henrik Toft (V), Yvonne Herløv Andersen (CD), Karen Thurøe Hansen (KF), Ebba Strange (SF), Alice Hedegaard (DR), Tove Jørgensen (DKP), Grethe Philip (RV), Inge Krogh (KrF) og Carl Thio Tyroll (VS)