Efter 1. behandling henvist til landbrugs- og fiskeriudvalget.
Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.
Loven indeholder regler for erhvervelse af landbrugsejendomme samt bestemmelser om samdrift, sammenlægning og forpagtning.
Bestemmelser om sikring af de landbrugsmæssige arealressourcer er indeholdt i lovens § 1 og § 3 a, hvor stk. 1 i § 1 er udformet som en formålsparagraf. Landbrugsministeren bemyndiges således til at fastsætte retningslinjer for inddragelse af landbrugsjord til andre formål, ligesom der er tillagt landbrugsministeren hjemmel til at give retningslinjer for udarbejdelsen og indholdet af planer for sikring af særlige værdifulde landbrugsområder, der skal reserveres for jorbrugserhververne, på grundlag af den iværksatte jordbrugsklassificering.
For så vidt angår reglerne om erhervelse af en landbrugsejendom ændres for det første hovederhvervskravet til et krav om, at køberen skal tage jordbrug som væsentligste erhverv og selv drive ejendommen. Herved forstås, at over halvdelen af arbejdstiden skal anvendes i bedriften, og at over halvdelen af arbejdsindkomsten skal hidrøre fra driften af ejendommen.
For det andet skærpes betingelserne ved, at købere udover bopælspligt og landbrug som væsentligste erhverv skal opfylde visse uddannelseskrav. Disse er ikke fastlagt i loven, bortset fra, at det fastslås, at unge landmænd, der har gennemgået den officielle uddannelse (grønt bevis), naturligvis opfylder betingelserne. Der er som bilag til den af udvalget afgivne betænkning optrykt en skitse til fastlæggelse af uddannelseskravet.
Om erhvervelse af en landbrugsejendom til beboelsesformål eller lignende henvises til lovens § 18, stk. 3.
Med henblik på sikring af en landbrugsmæssig forsvarlig drift af landbrugsejendomme fastslås det i den nye lov, at ejendomme med landbrugspligt som hovedregel skal opretholdes som selvstændige brug og holdes forsynet med en passende beboelsesbygning, hvorfra ejendommen drives af beboerne på forsvarlig erhvervsmæssig måde. Landbrugsministeren fastsætter efter forhandling med landbrugsorganisationerne regler for landbrugsejendommes forsvarlige erhvervsmæssige drift.
Vedrørende forpagtning indføres der tilsvarende begrænsninger som for køb af ejendomme.
For arve- og familieoverdragelser fastslås det, at den nye ejer også i disse tilfælde skal tage fast bopæl på ejendommen, idet der dog er en frist på to år. Desuden skal den hidtidige ejer have haft lovlig adkomst på ejendommen i mindst 3 år før det fyldte 67. år. Endelig begrænses de mere lempelige regler til kun at gælde ægtefælle og slægtninge i ret op- og nedstigende linje.
Vedrørende etablerede landmænds køb af yderligere ejendomme er der ligeledes tale om en stramning af betingelserne.
Sammenlægningsgrænsen nedsættes fra 100 ha til 75 ha, og sammenlægning kan ikke ske, hvis den ejendom, der nedlægges, udgør en bæredygtig enhed og har en ejendomsværdi (ekskl. stuehus), der overstiger 700.000 kr. ved 16. alm. vurdering. Størrelsen kan ændres administrativt. Der må heller ikke sælges jord fra til sammenlægning, hvis restejendommen derved nedbringes under den bæredygtige størrelse.
Endvidere kan landbrugsministeren nægte tilladelse til sammenlægning, hvis en anden ejendom, som har større behov for jordsupplering, ligger hensigtsmæssigt for supplering med det pågældende areal.
Også reglerne om samdrift strammes, således at samdriften i fremtiden højst må omfatte 100 ha (ved flere end 2 landbrugsejendomme) og højst 5 ejendomme.
Disse regler gælder også for samdrift ved forpagtning. Det kan ligeledes påbydes, at institutioner, selskaber m. v., der i dag samdriver flere ejendomme end tilladt efter den nye lov, skal bortforpagte de overskydende ejendomme.
Lovforslaget fik sin endelige udformning gennem vedtagelse af de af landbrugsministeren i betænkningen stillede ændringsforslag. Udover, de ændringer, der er indarbejdet i ovennævnte gennemgang, kan det fremhæves, at alderskravet overalt i loven i konsekvens af den ændrede myndighedsalder er ændret fra 20 år til 18 år. Endvidere åbnes der i loven mulighed for, at f. eks. nordiske statsborgere kan få samme muligheder for erhvervelse af landbrugsejendomme i Danmark, som EF-borgere har.
Et mindretal (SF og RV) stillede i betænkningen ændringsforslag om nedsættelse af afstandsgrænsen ved samdrift fra 15 km til 5 km, ligesom antallet af ejendomme ved samdrift højst måtte være 3. Disse ændringsforslag blev forkastet. Et ændringsforslag fra SF, DKP og RV om nedsættelse af sammenlægningsgrænsen til 50 ha blev ligeledes forkastet. Endelig var der af et mindretal (DKP) stillet en række ændringsforslag, der havde til hensigt at lovfæste, at det er forbudt alle udenlandske statsborgere at købe jord og fast ejendom i Danmark samt at ligestille andelsbrug med familiebrug. Disse ændringsforslag blev ligeledes forkastet.
Loven indeholder i § 2 nogle overgangsbestemmelser, hvorved der søges tilstræbt en lempelig ikrafttrædelsesordning med hensyn til visse bestemmelser. Loven træder dog som helhed i kraft den 1. januar 1979. Bestemmelsen i § 9, stk. 2 om selskabers m. v. samdrift af flere ejendomme end tilladt træder først i kraft den 1. januar 1984.
Det fremgår af den skriftlige fremsættelsestale og de ledsagende bemærkninger til lovforslaget, at det fremsatte forslag på væsentlige punkter er baseret på den betænkning, der blev afgivet i februar 1977 af udvalget vedrørende den fremtidige landbrugspolitik.
Lovforslaget blev efter 2. behandlingen henvist til fornyet behandling i udvalget. Der blev afholdt et møde og udvalget afgav ikke tillægsbetænkning over lovforslaget.
Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 118 stemmer mod 31 (FP og DR); 18 stemte hverken for eller imod (DKP, RV og VS).