Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Lovforslaget havde følgende indhold:

Ȥ 1.

I lov om investeringsfonds, jfr. lovbekendtgørelse nr. 584 af 18. november 1975, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 565 af 16. november 1977, foretages følgende ændringer:

1. I § 4 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 3. Ægtefæller fordeler selv deres henlæggelser imellem sig. Har de sammenlagt opfyldt henlæggelseskravene for mere end 25 pct. af deres samlede overskud i henlæggelsesåret, nedskæres det største henlæggelsesbeløb, således at summen af henlæggelserne holder sig inden for lovens øverste grænse.«

2. I § 6 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 4. En person kan med sin ægtefælles samtykke gøre brug af dennes henlæggelser, som var de hans egne.«

§ 2.

Stk. 1. § 1, nr. 1, har virkning fra og med indkomståret 1977.

Stk. 2. § 1, nr. 2, har virkning for alle frigivelsessager, der afgøres efter lovens optagelse i Lovtidende.«

Forslaget ville medføre, at ægtefæller, der har disponeret inden for lovens almindelige grænse, frit kunne bestemme, hvorledes investeringsfondsmidlerne skulle fordeles mellem dem både ved henlæggelsen og i forbindelse med frigivelsen.

Skatte- og afgiftsudvalget, hvortil lovforslaget henvistes efter 1. behandling, afgav ikke betænkning herover inden folketingsårets udløb.