Luk

Luk
Luk

Luk

L 15 Lov om valg af danske repræsentanter til Europa- Parlamentet.

(De europæiske Fællesskabers Forsamling).

Af: Indenrigsminister Egon Jensen (S)
Samling: 1977-78
Status: Stadfæstet
Lov nr. 609 af 14-12-1977
Efter 1. behandling henvist til markedsudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Ifølge loven skal hele Danmark udgøre ét valgområde, således at valget af de 15 repræsentanter, der skal vælges i Danmark (herudover vælges én kandidat i Grønland), foretages undet ét på grundlag af kandidatlister omfattende hele landet.

Valgret er tillagt dels danske folketingsvælgere, dels danske statsborgere over 20 år med fast bopæl i et andet EF-land, der begærer sig optaget på en særlig valgliste.

Valgbarhed er betinget af valgret og af, at vedkommende ikke er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør ham uværdig til at være repræsentant i Europa-Parlamentet. Folketinget godkender gyldigheden af repræsentanternes valg, hvorunder falder stillingtagen til deres valgbarhed.

Vedrørende kandidatlister er fastsat, at partier, der ved det senest afholdte folketingsvalg opnåede repræsentation i folketinget og fortsat er repræsenteret i dette, kan indlevere kandidatlister. Herudover er der adgang for nye partier til deltagelse i parlamentsvalget. Kravet til antallet af vælgerunderskrifter er fastsat i overensstemmelse med 2 pct. spærrereglen i folketingsvalgloven, hvilket for tiden vil sige, at antallet af underskrifter skal udgøre mindst 62.126.

Det har i loven været nødvendigt at fastsætte, at det er partierne, der udpeger kandidaterne til valget til Europa-Parlamentet.

Det er op til det enkelte parti at fastsætte, hvilket organ inden for partiet der udpeger kandidaterne, og efter hvilken procedure kandidatudpegningen skal ske. Det er endvidere op til det enkelte parti at afgøre, hvorvidt kandidatopstillingen skal være sideordnet eller efter partiliste.

På grund af det begrænsede antal mandater er der under hensyn til ønskeligheden af at undgå stemmespild og af at sikre repræsentation af forskellige holdninger tilladt indgåelse af valgforbund.

Systemet med valgforbund medfører, at opgørelsen bør ske under anvendelse af forholdstalsvalgmåden med divisorerne 1, 2, 3 osv. (d'Hondts metode).

Afstemningen skal foregå på de samme steder og i videst muligt omfang efter samme principper som ved folketingsvalg, og stemmeoptællingen vil foregå decentralt i de fra folketingsvalg kendte opstillingskredse.

Opgørelsen af valget foretages af indenrigsministeriet på grundlag af indberetninger fra valgbestyrelserne. Den endelige godkendelse af valget foretages af folketinget.

Repræsentanterne vælges for fem år. Deres funktionsperiode begynder og ophører på de tidspunkter, der følger af De europæiske Fællesskabers regler om almindelige direkte valg af repræsentanterne i Forsamlingen.

Sæde i Europa-Parlamentet er uforeneligt med varetagelsen af en række embeder inden for EF, f. eks. hvervet som Kommissionsmedlem. Af mest praktisk betydning vil formentlig være, at man ikke på én gang kan være regeringsmedlem og have sæde i Europa-Parlamentet.

Omvendt er det udtrykkeligt fastslået, at sæde i et nationalt parlament er foreneligt med sæde i Europa-Parlamentet.

Loven trådte i kraft den 1. januar 1978.

Lovforslaget kom til 1. behandling sammen med forslag til lov for Grønland om valg til Europa-Parlamentet. (De europæiske Fællesskabers Forsamling), se A. I. nr. 31.

Under forslagets 1. behandling gav ordførerne for socialdemokratiet, fremskridtspartiet, venstre, det konservative folkeparti, centrum-demokraterne, det radikale venstre og kristeligt folkepari tilsagn om en positiv behandling, mens ordførerne for socialistisk folkeparti, Danmarks kommunistiske parti, Danmarks retsforbund og venstresocialisterne afviste forslaget. De fleste af de ordførere, der var positive overfor forslaget, hilste med tilfredshed, at regeringen havde opgivet i lovforslaget at stille krav om medlemskab af folketinget som betingelse for valgbarhed til Europa-Parlamentet samt en bestemmelse om at valg til Europa-Parlamentet skulle afholdes samtidig med valg til folketinget. En del ordførere fra de mindre partier gav endvidere udtryk for tvivl om det rimelige i det foreslåede krav til det antal vælgerunderskrifter, der var nødvendige for at kunne opstille. Bl. a. om dette spørgsmål blev der i udvalgets betænkning stillet ændringsforslag.

I udvalgets tillægsbetænkning indstilles lovforslaget til vedtagelse af socialdemokratiets, fremskridtspartiets, venstres, det konservative folkepartis, centrum-demokraternes, det radikale venstres og kristeligt folkepartis medlemmer af udvalget, mens socialistisk folkepartis og Danmarks kommunistiske partis medlemmer af udvalget indstillede forslaget til forkastelse.

Ved 3. behandling vedtoges forslaget med 120 stemmer mod 25 (SF, DKP, VS og DR). 9 medlemmer stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Erik Holst (S), Anker Tang Sørensen (FP), Niels Anker Kofoed (V), Erhard Jakobsen (CD), Ib Stetter (KF), Lars Emil Johansen (SF), Gert Petersen (SF), Ib Christensen (DR), Ib Nørlund (DKP), Bent Honoré (KrF), Niels Helveg Petersen (RV) og Steen Folke (VS)