Efter 1. behandling henvist til socialudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Lovens hovedprincip er, at pensionisterne selv skal betale 15 pct. af husstandsindkomsten, dvs. egenbetalingen, til dækning af deres boligudgifter. Den resterende del af boligudgiften afholdes - inden for visse rammer - af det offentlige i form af en skattefri boligydelse. Den del af huslejen, som pensionisterne selv skal betale, vil altså afhænge af indkomstens størrelse og ikke af den aktuelle boligudgift.

Efter loven kan boligydelse udbetales til personer, der modtager eller får forskud på folkepension, enkepension eller invalidepension, og til personer, der modtager invaliditetsydelse. Det er en betingelse, at pensionisten har fast bopæl her i landet.

Boligydelsen kan gives både til lejere og til ejere. Til lejere udbetales boligydelsen altid som tilskud. Også ejere kan få boligydelse i form af tilskud. Til ejerens prioritetsudgifter kan der dog kun gives boligydelse i form af lån.

Det boligforbrug, der skal gives støtte til gennem boligydelsen, er begrænset ved et maksimum for boligens størrelse, et maksimum for boligudgiften og et maksimum for selve boligydelsen.

Begrænsningen af boligstørrelsen er gennemført i form af en begrænsning i antallet af værelser. Hvis der i boligen er mere en ét overskydende værelse, forhøjes egenbetalingen. Begrænsningen gælder ikke, hvis boligen er for stor som følge af, at pensionistens ægtefælle dør eller kommer på plejehjem.

Maksimum for boligudgiften er sat til 20.700 kr., og maksimum for selve boligydelsen er 10.956 kr., dvs. beløb af samme størrelsesorden som den maksimale boligsikring.

Boligudgiften for lejere og for andelshavere i andelsboligforening opgøres som den leje eller boligafgift, som efter lejeaftalen eller boligoverenskomsten skal betales for boligarealet med tilhørende sædvanlige udenomsrum.

Den leje eller boligafgift, der indgår i boligudgiften forhøjes, hvis pensionisten har pligt til at foretage vedligeholdelse. Omfatter lejen betaling for varme og varmt vand, fradrages et beløb, der svarer til de sædvanlige udgifter hertil.

Ved opgørelse af boligudgiften for ejere, finder man på udgiftssiden følgende poster:

1. Ejendomsskatter.

2. Drifts- og vedligeholdelsesudgifter.

3. Skat af eventuelt overskud på boligen.

4. Renter og afdrag på lån i ejendommen.

På skattefordel/indtægtssiden finder man følgende poster:

5. Skattefordel vedrørende prioritetsrenter.

6. Skattefordel vedrørende eventuel underskud på boligen.

7. Eventuel lejeindtægt.

Af formuebevægelser, som vedrører boligen, kan nævnes:

8. Almindelig værdistigning.

9. Formueforøgelse ved nedbringelse af gælden.

Et af de væsentligste formål med udbetaling af en boligydelse til pensionister, som ejer deres bolig, er at søge at forbedre deres likviditet. Dette sker ved, at boligudgiften for ejerne opgøres som udgifterne ved ejendommen med fradrag af skattefordele samt evt. lejeindtægt. Den formueforøgelse, pensionisterne vil få, inddrages ved, at den del af boligydelsen, der vedrører renter og afdrag på ejendommen, kun udbetales som lån med tilbagebetalingspligt ved ejerskifte.

Husstandsindkomsten opgøres som summen af husstandsmedlemmernes endelige ansatte skattepligtige indkomst for det senest slutlignede indkomstår. Da husstandsindkomsten skal indgå i beregningen af boligydelsen i forbindelse med boligudgifter, der er opgjort som de aktuelle beløb, opreguleres den skattepligtige indkomst med sigte på et niveau, der svarer til det aktuelle indkomstniveau. En sådan regulering benyttes af samme grund i boligsikringen.

Ifølge loven sættes egenbetalingen op med 10 pct. af indkomsten for den del af husstandsindkomsten, der ligger over 50.000 kr.

For indkomster under 50.000 kr. vil egenbetalingen således som hovedregel udgøre 15 pct. af indkomsten. For indkomster over 50.000 kr. vil egenbetalingen som hovedregel udgøre 15 pct. af indkomsten op til 50.000 kr. og 25 pct. af indkomsten derover.

Pensionister, der modtager boligydelse, kan ikke samtidig modtage boligsikring.

Det sociale udvalgs afgørelse kan indbringes for vedkommende amtsankenævn, i Københavns og Frederiksberg kommuner for den sociale ankestyrelse.

Amtsankenævnets afgørelse kan indbringes for den sociale ankestyrelse.

Staten refunderer kommunerne udgifterne til boligydelsen med 75 pct.

Loven træder i kraft den 1. januar 1979.

Lovforslaget kom til 1. behandling sammen med forslag til lov om ændring af lov om folkepension. (Ændring af grundbeløb og pensionstillæg samt forhøjelse af pension til samgifte m. v.), se A. I. nr. 120, forslag til lov om ændring af lov om invalidepension m. v. (Ændring af grundbeløb og pensionstillæg samt forhøjelse af pension til samgifte m. v.), se A. I. nr. 121, forslag til lov om ændring af lov om pension til enker m. fl. (Ændring af grundbeløb og pensionstillæg m. v.), se A. I. nr. 122, forslag til lov om ændring af lov om social bistand. (Ændrede beregningsregler som følge af indregning af pensionstillægget i folkepensionens grundbeløb), se A. I. nr. 123, forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser som følge af lov om boligydelse til pensionister, se A. I. nr. 124, forslag til folketingsbeslutning om ret til indtægtsbestemt folkepension fra det 62. år [af Grethe Philip (RV) m. fl.], se B. II. nr. 72, forslag til lov om ændring af lov om folkepension. (Underretningspligt for det offentlige) [af Jørgen Junior (FP) m. fl.], se A. II. nr. 97, forslag til lov om ensartet og forbedret folkepension [af Jørgen Junior (FP) m. fl.], se A. II. nr. 96, forslag til folketingsbeslutning om en pensionsreform [af Bertel Haarder (V) m. fl.], se B. II. nr. 70, forslag til folketingsbeslutning om udarbejdelse af pensionsreform [af Tyroll (VS) m. fl.], se B. II. nr. 71, og forslag til folketingsbeslutning om forbedring af pensionisternes boligforhold [af Tove Jørgensen (DKP) m. fl.], se B. II. nr. 74.

Af disse udgjorde de 5 førstnævnte lovforslag sammen med dette regeringens forslag til første del af pensionsreformen. Den økonomiske baggrund for disse forslag var loven om den sociale pensionsfond, se Folketingsårbog 1969-70, side 389.

De samlede merudgifter for det offentlige ved ændring af pensionslovgivningen er beregnet til 740 mill. kr. Ved forslagene opnår staten et øget skatteprovenu på 135 mill. kr., således at statens nettomerudgift bliver 605 mill. kr. Sammen med merudgifterne ved gennemførelsen af boligydelsen på 335 mill. kr. bliver statens samlede merudgifter ved pensionsreformen således 940 mill. kr. Disse tal er alle angivet i PL-niveau april 1977.

Lovforslagene var udarbejdet på baggrund af de af pensionsreformarbejdsgruppen (nedsat af socialministeren i 1973) afgivne betænkninger:

I oktober 1975 afgav arbejdsgruppen rapport om udvidet adgang til førtidig folkepension og fleksibel pensionsalder (betænkning nr. 755/1975).

Arbejdsgruppen afgav i juni 1976 sin rapport om samordning af pension, skat og boligsikring (betænkning nr. 772/1976).

Endelig har pensionsreformarbejdsgruppen i foråret 1977 afgivet »Rapport om principper for en reform af de sociale pensioner« (betænkning nr. 799/1977).

På baggrund af det mellem socialdemokratiet, venstre, det konservative folkeparti og det radikale venstre indgåede forlig om første del af pensionsreformen (se under lov om ændring af lov om folkepension under A. I. nr. 120) indstillede disse partiers medlemmer i udvalgsbetænkningen lovforslaget til vedtagelse med de af socialministeren stillede ændringsforslag, der som det væsentligste medførte, at standardbeløbet for udgifter til drift og vedligeholdelse, jfr. § 27, stk. 1, nr. 1, blev nedsat.

Et mindretal (centrum-demokraternes, socialistisk folkepartis, Danmarks kommunistiske partis og kristeligt folkepartis medlemmer af udvalget) udtalte i betænkningen, at man kunne tilslutte sig socialministerens forslag til boligydelse for lejere, blot med den forskel, at det administreres inden for boligsikringslovgivningens rammer og dermed i boligministeriets regie. På denne baggrund fremsatte mindretallet en række ændringsforslag til dette lovforslag samt til forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser som følge af lov om boligydelse, se under A. I. nr. 120. Ifølge ændringsforslagene overførtes kompetencen i henhold til lovforslaget om boligydelse til de efter boligsikringsloven kompetente myndigheder for så vidt angik bestemmelserne om boligydelse til lejere. For så vidt angik bestemmelserne om boligydelse til ejere stillede mindretallet (dog med undtagelse af kristeligt folkepartis medlem af udvalget) ændringsforslag om at disse bestemmelser skulle udgå af lovforslaget, samtidig med at loven om lån til betaling af ejendomsskatter for visse parcel- og rækkehuse skulle udvides til at omfatte hele den personkreds, der var omfattet af lovforslaget om boligydelse til pensionister.

I socialudvalgets tillægsbetænkning indstilledes lovforslaget til vedtagelse af et flertal (socialdemokratiets, venstres, det konservative folkepartis, det radikale venstres og kristeligt folkepartis medlemmer af udvalget). Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget indstillede forslaget til forkastelse, mens centrum-demokraternes og socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget ikke kunne medvirke ved lovforslagets gennemførelse.

Under forslagets 3. behandling blev der fremsat to forslag om motiveret dagsorden:

Forslaget fra Tyroll (VS) var sålydende:

»Da folketinget ikke mener, at midler afsat til forbedringer af pensionerne skal anvendes til at løse boligproblemer, vedtager tinget, at regeringen skal finde alternative finansieringsmuligheder til forslaget om boligydelse til pensionister, således at det beløb fra pensionsfonden, der skulle have været brugt, bliver stående i pensionsfonden til senere udbetaling i form af forbedrede pensioner.

Herefter fortsætter tinget behandlingen af det foreliggende forslag.«

Dette forslag blev forkastet med 146 stemmer mod 5 (VS), mens 11 (DKP og DR) undlod at stemme.

Forslaget fra Kirsten Jacobsen (FP) var sålydende:

»Folketinget udtaler, at lov om boligydelse til pensionister bør administreres af boligministeriet.

Herefter fortsætter tinget behandlingen af det foreliggende forslag.«

Dette forslag blev forkastet med 101 stemmer mod 55 (FP, CD, SF, DKP, KrF, DR og VS), mens 6 medlemmer fra venstre undlod at stemme.

Herefter blev lovforslaget vedtaget med 102 stemmer mod 40 (FP, VS og medlemmer fra venstre). 21 (SF, CD og DR) undlod at stemme.