Luk

Luk
Luk

Luk

L 164 Lov om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget.

Af: Landbrugsminister Poul Dalsager (S)
Samling: 1977-78
Status: Stadfæstet
Lov nr. 222 af 24-05-1978
Efter 1. behandling henvist til landbrugs- og fiskeriudvalget.

Hovedformålet med loven er at tilvejebringe hjemmel for landbrugsministeren til at yde tilskud af statskassen til gennemførelse af projekter, hvortil der ydes tilskud fra Den europæiske udviklings- og garantifond for Landbruget (EUGFL) efter reglerne i Rådets forordning (EØF) nr. 355/77 af 15. februar 1977 om en fælles foranstaltning til forbedring af vilkårene for forarbejdning og afsætning af landbrugsvarer, og at fastsætte bestemmelser, der er nødvendige for forordningens anvendelse her i landet.

Samtidig er der i loven optaget bestemmelser om ydelse af tilskud af statskassen til gennemførelse af projekter, hvortil der ydes tilskud fra EUGFL efter Rådets forordning nr. 17/64/EØF af 5. februar 1964 om betingelserne for støtte fra Den europæiske udviklings- og garantifond for Landbruget samt bestemmelser om forordningens anvendelse her i landet, idet der er mulighed for fortsat at opnå tilskud fra EUGFL efter visse bestemmelser i denne forordning. Tilsvarende bestemmelser findes i lov nr. 187 af 30. marts 1973 om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget, der ophæves ved denne lov.

Tilsagn om tilskud kan i hvert finansår gives inden for en ramme på 15 mill kr.

Loven omfatter projekter inden for landbrug, gartneri og frugtavl.

Ved 1. behandlingen mødte lovforslaget kun modstand hos ordførerne fra FP, SF, DKP og DR.

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget med 106 stemmer mod 41 (FP, DR, SF, DKP og VS).
Partiernes ordførere
Bjørn Rømer Westh (S), Børge Møller (FP), Svend Karlskov Jensen (V), Oluf von Lowzow (KF), Jes Schmidt (CD), Ole Olsen (SF), Svend Hjortlund Christensen (DR), Villy Fuglsang (DKP), Jens Jørgen Bolvig (RV) og Arne Bjerregaard (KrF)