Luk

Luk
Luk

Luk

L 183 Lov om ændring af færdselsloven.

(Sikkerhedsseler, knallerters placering m. v.).

Af: Justitsminister Erling Jensen (S) Justitsminister og Erling Jensen (S)
Samling: 1977-78
Status: Stadfæstet
Lov nr. 245 af 08-06-1978
Efter 1. behandling henvist til retsudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Loven indeholder en 1) ophævelse af revisionsbestemmelsen om obligatorisk brug af sikkerhedsseler, 2) ændring af reglerne for kørsel med knallert på cykelsti, 3) regler om regulering af færdslen i vejkryds med dobbeltrettede cykelstier, 4) en udvidelse af området for parkeringsafgifter samt 5) et forbud mod at køre på rullebræt på vej.

Ved 1. behandling blev lovforslaget behandlet sammen med forslag til lov om ændring af færdselsloven (Knallerternes vægt- og gearbegrænsning) af Voigt (FP), Arne Bjerregaard (KrF), Jens Peter Jensen (V), Lindinger (EP), Niels Helveg Petersen (RV) og John Winther (KF) (A. II. nr. 45), forslag til lov om ændring af færdselsloven (Registrering af knallerter) af Svend Erik Hovmand (V) m. fl. (A. II. nr. 44) samt forslag til lov om ændring af færdselsloven (aldersgrænsen for knallertkørere) af Mette Madsen (V) og Inge Krogh (KrF) m. fl. (A. I. nr. 150).

Lovforslaget fik en positiv modtagelse af samtlige ordførere for partierne.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 135 stemmer mod 2.
Partiernes ordførere
Otto Mørch (S), Steffen Kjærulff-Schmidt (FP), Nathalie Lind (V), Ernst Prehn (CD), Hagen Hagensen (KF), Lilli Gyldenkilde (SF), Ib Christensen (DR), Tove Jørgensen (DKP), Niels Helveg Petersen (RV), Inge Krogh (KrF) og Preben Wilhjelm (VS)