Luk

Luk
Luk

Luk

L 197 Forslag til lov om ændring af hittegodsloven.

Af: Mogens Voigt (FP) og Mogens Glistrup (FP)
Samling: 1977-78
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til retsudvalget.

Lovforslaget indebærer, at det af hittegodsloven kommer til at fremgå, at bortsalg af hittegods ved politiets offentlige auktioner ikke må finde sted, før det fundne er i lovlig stand.

Ved 1. behandling oplyste justitsministeren, at han administrativt om kort tid var i stand til at gennemføre en ordning, hvorefter der ikke vil blive solgt ulovlige knallerter på politiets auktioner, og at han ikke fandt, at der var behov for en lovændring på området.

Ordførerne for S, V, KF, SF og CD henholdt sig til det af justitsministeren oplyste, mens ordføreren for KrF umiddelbart støttede lovforslaget.

Retsudvalget afgav den 1. juni 1978 en beretning, hvori forslagsstillerne på baggrund af en cirkulærskrivelse af 29. maj 1978, hvorefter ulovlige knallerter ikke kan bortsælges ved politiets hittegodsauktioner, erklærede, at de ikke ønskede yderligere foretaget.
Partiernes ordførere
Hans Jørgen Jensen (S), Mogens Glistrup (FP), Gustav Holmberg (V), Mimi Jakobsen (CD), Annelise Gotfredsen (KF), Lilli Gyldenkilde (SF) og Inge Krogh (KrF)