Luk

Luk
Luk

Luk

L 208 Lov om ændring af myndighedsloven og retsplejeloven.

(Forældremyndighed m. v. over børn uden for ægteskab).

Af: Justitsminister Erling Jensen (S) Justitsminister og Erling Jensen (S)
Samling: 1977-78
Status: Stadfæstet
Lov nr. 244 af 08-06-1978
Efter 1. behandling henvist til retsudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Loven giver mulighed for at forældremyndigheden over et barn uden for ægteskab kan tillægges faderen, hvis det findes påkrævet under særligt hensyn til barnets tarv.

Ved 1. behandling fik lovforslaget en overvejende positiv modtagelse. Ordføreren for FP fandt ikke lovforslaget vidtgående nok. Ordføreren for DKP var direkte imod, mens andre ordførere mente, at spørgsmålet måske skulle løses i en større sammenhæng.

I retsudvalgets betænkning blev lovforslaget indstillet til vedtagelse af et mindretal (S og RV). FP indstillede til vedtagelse med et af dem stillet ændringsforslag, der medførte ligestilling mellem forældrene. V, KF, CD, DKP og KrF indstillede til forkastelse.

Der blev uden for betænkningen stillet ændringsforslag af VS.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 114 stemmer mod 58 (KF, CD, V, KrF, DKP og nogle FP).
Partiernes ordførere
Jimmy Stahr (S), Kirsten Jacobsen (FP), Mette Madsen (V), Hagen Hagensen (KF), Mimi Jakobsen (CD), Tove Jørgensen (DKP), Alice Hedegaard (DR), Margit Hansen (DKP) og Inge Krogh (KrF)