Luk

Luk
Luk

Luk

L 257 Lov om ændring af lov om tobaksafgifter.

Af: Minister for skatter og afgifter Anders Andersen (V)
Samling: 1977-78
Status: Stadfæstet
Lov nr. 448 af 13-09-1978
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Loven medfører, at den prisstigning på knap I½ øre pr. cigaret, der en følge af den samtidig med denne lov gennemførte lov om forhøjelse af momsprocenten, afrundes til 1½ øre pr. cigaret, således, at der kan blive en rund detailpris for cigaretter i de gængse pakningsstørrelser. Desuden indeholder loven visse overgangsbestemmelser vedr. priserne for lagre af tobaksafgiftsberigtigede (stemplede) cigaretter.

Lovforslaget blev fremsat og ved 1. og 2. behandling behandlet sammen med forslag til lov om ændring af merværdiafgiftsloven. (Forhøjelse af afgiften) og forslag til lov om beregning af merværdiafgift af parfumer, toiletmidler m. v. (se de nærmest foranstående sager).

Lovforslaget må endvidere ses i sammenhæng med en række andre lovforslag, som i august-september fremsattes af den nydannede SV-regering. Disse lovforslag er omtalt i forbindelse med behandlingen af forslag til lov om ændring af merværdiafgiftsloven. (Forhøjelse af afgiften) (se A.I. nr. 116).

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget med 121 stemmer mod 40 (KF, SF, DKP, VS og Bjerregaard (KrF)), medens 9 (RV og resten af KrF) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.
Partiernes ordførere
Karl Nielsen (S), Uffe Thorndahl (FP), Uffe Ellemann-Jensen (V), Niels Bollmann (CD), Hagen Hagensen (KF), Ole Olsen (SF), Svend Hjortlund Christensen (DR), Kaj Hansen (DKP), Bernhard Baunsgaard (RV), Arne Bjerregaard (KrF) og Mikael Lennart Waldorff (VS)